Af - 17/05-17 19:23

Pædofil: Jeg myrdede MaddiePædofil: Jeg myrdede Maddie

En fængslet pædofil har taget skylden for den engelske piges forsvinden i 2007.

Bildstrecke im Grossformat »

10 år efter at engelske Madeleine McCann forsvandt sporløst fra en ferielejlighed i Portugal er politiet stadig på noget nær bar bund i sagen.

De har i årevis fået tusindvis af henvendelser fra offentligheden, og i 2012 fik de en rædselsvækkende en af slagsen fra den dømte pædofile Aaron Collins.

'Jeg har slået Maddie ihjel', lød beskeden fra ham.

Hans henvendelse er først blevet offentliggjort nu, og politiet har for længst afskrevet ham som en løgner, der intet har med sagen at gøre.

Maddie forsvandt for 10 år siden: Én kvinde kan (måske) give svaret på, hvor hun er
Maddie forsvandt for 10 år siden: Én kvinde kan (måske) give svaret på, hvor hun er

Men han opnåede én ting, som i manges øjne er utilgivelig: Han fik politiet til at spilde uvurderlig tid og arbejdskraft på at undersøge hans påstand.

Her fem år senere fortryder den 31-årige pædofile mand intet, siger han til avisen Cambridge News.

- Jeg gjorde det for at få dem til at kludre rundt, fordi jeg nød det. Jeg går stadig og griner af det, lyder det iskoldt fra Collins, som afsoner en dom for misbrug af 11 børn, som han passede gennem sit arbejde som pædagog.

Maddies mor afslører hjerteskærende ritual i sjældent interview
Maddies mor afslører hjerteskærende ritual i sjældent interview

Hans misbrug af børnene var så alvorligt, at det var nationale nyheder i England, da han blev afsløret og retsforfulgt, skriver Cambridge News.

Han forklarer også sin løgn om Madeleine McCann med, at han gerne vil have folk til at hade sig.

- Jeg vil hellere have, at folk hader mig, end slet ikke noget. Det er i det mindste en følelse. Jeg vil have folk til at elske eller hade mig. Jeg vil ikke have, at folk synes, jeg er ubetydelig, lyder det fra Aaron Collins.

Efterforsker med overraskende tip: Sådan kan Maddie blive fundet
Efterforsker med overraskende tip: Sådan kan Maddie blive fundet

Maddie forsvandt under familiens ferie i Praia da Luz , da hun var tre år gammel.

Hvis hun stadig lever i dag, vil hun være 13 år. Nogle, som aldrig har mistet håbet om at finde hende i live, er forældrene Kate og Gerry McCann.

Deres utrættelige jagt efter sandheden har gjort sagen til en af verdens mest omtalte nyheder, og har presset politiet i både England og Portugal til at fortsætte efterforskningen den dag i dag.

LÆS OGSÅ: Maddies forældre har ikke opgivet håbet: Bunker af gaver venter på hende

LÆS OGSÅ: Han vendte tilbage til gerningsstedet ti år senere: 'Maddie gik selv den aften'

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx