Af - 16/02-14 13:39

Her er interviewet hun ALDRIG glemmerHer er interviewet hun ALDRIG glemmer

Stor vrede er opstået ovenpå billedet af en journalist, som bliver ramt af det tyrkiske politis vandkanon under en demonstration.

storybild

(Billede: Twitter)

En tyrkisk kvindelig journalist fik sig noget af en oplevelse, da hun i sidste uge under en demonstration blev spulet omkuld - bogstaveligt talt.

Fotoet af journalisten, der bliver ramt af en vandkanon, går nu verden rundt, og har medført mange vrede reaktioner mod det tyrkiske politi, skriver Hurriyet Daily News.

Det tyrkiske politi brugte udover vandkanoner også tåregas til at få kontrol over de omkring 3000 mennesker, som var samlet for at demonstrere mod den tyrkiske regering.

Journalisten som blev ramt, Hüsna Sarı, fra den tyrkiske tv-station Turkish Ulusal television channel, fortæller, at hun prøvede at fortælle politiet, at hun var journalist, hvilket mikrofonen i hånden også illustrerede.

Det fik hun dog ikke noget ud af, som billedet tydeligt fortæller.

- Vandet ramte mig i ryggen meget hårdt. Jeg kan huske, at jeg fløj i luften og faldt ned på jorden. Jeg prøvede at komme på at stå, men jeg blev ramt igen et par flere gange. Det var enormt smertefuldt på mine ribben. Mine venner tog mig til hospitalet, sagde hun til Hurriyet Daily News.

Hun tror, at politiet udmærket var klar over, at hun var fra pressen.

- Jeg tror, at det er bevidst fra politiets side at ramme folk fra pressen, siger hun.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx