Af Katrine Frederikke Wandrup - 11/10-17 16:06

Film-muskelbundt melder sig på banen: Hollywood-instruktør forgreb sig på migFilm-muskelbundt melder sig på banen: Hollywood-instruktør forgreb sig på mig

Han forstår godt, hvorfor mange kvinder lader det ligge, når det sker.

storybild

Terry Crews (Billede: FREDERIC J. BROWN)

I en række tweets har skuespilleren Terry Crews beskrevet, hvordan han er blevet udsat for et seksuelt overgreb af en højtstående instruktør i Hollywood.

Overgrebet skete til en fest, hvor instruktøren rørte ved ham. Den 49-årige skuespiller valgte ikke at anmelde ham, fordi han var bange for den magt, som instruktøren havde i Hollywood.

Afsløringen kommer ovenpå en række anklager mod Hollywood-instruktøren Harvey Weinstein, som gennem 30 år har forgrebet sig på skuespillerinder og andre, som har arbejdet sammen med ham på hans film.

Terry Crews, som blandt andet er kendt fra 'Brides Maids', Brooklyn Nine-Nine' og 'Get Smart', skriver over 16 tweets således:

'Hele situationen med Harvey Weinstein giver mig PTSD. Hvorfor? Fordi det samme skete for MIG.'

'Min hustru og jeg var en til begivenhed i Hollywood sidste år, og en højtstående instruktør kom over til mig og rørte ved mine kønsdele.'

'Jeg sprang tilbage og sagde: 'Hvad laver du?!'. Min hustru så det hele og kiggede på ham, som om han var vanvittig. Han grinede bare som en idiot.'

'Jeg ville give ham tæv lige på stedet – men jeg nåede at tænke to gange over, hvordan det hele ville fremstå.'

''108 kg sort mand tæver Hollywood-repræsentant' ville overskriften næste dag være.'

'Bortset fra at jeg ikke ville kunne læse den (overskriften, red.), fordi JEG VILLE HAVE VÆRET I FÆNGSEL. Så vi gik.'

Han fortsætter sin beskrivelse af forløbet med at sige, at han sidenhen fik et opkald fra instruktøren, som undskyldte, fordi Terry Crews valgte at fortælle det til folk omkring sig.

'Den aften og den næste dag talte jeg med alle, jeg kendte, som arbejdede med ham, om, hvad der var sket.'

'Han ringede til mig dagen efter med en undskyldning, men han forklarede aldrig rigtigt, hvorfor han gjorde, som han gjorde.'

'Jeg valgte ikke at tage sagen videre, fordi jeg ikke ville udstødes – når overfaldsmanden har magt og indflydelse.'

'Jeg lod det ligge. Og jeg forstår, hvorfor mange kvinder, som dette sker for, lader det ligge.'

'Hvem vil tro dig? (Få). Hvad er konsekvenserne? (Mange). Vil du have arbejde igen? (Ja). Er du klar til at blive udstødt? (Nej).'

'Jeg elsker, hvad jeg laver. Men det er Men det er en skam og toppen af skuffelse, når nogen udnyttet det.'

'Han ved, hvem han er. Men nogle gange bliver man nødt til at vente og sammenligne oplevelser med andre, som er blevet ofre for at kunne få en magtposition.'

'Jeg forstår og føler med dem, som ikke siger noget. men Harvey Weinstein er ikke den eneste forbryder.'

'Hollywood er ikke den eneste branche, hvor dette sker, og til alle ofrene – du er ikke alene.'

'Forhåbentlig vil min historie afskrække en overfaldsmand og give mod til dem, der føler sig hjælpeløse.'

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Mange læger har misforstået type...
bt.dk
Flere undrede sig over tv-værts...
bt.dk
Tusinder af danskere er utilfredse...
bt.dk
Supermarkeder hærget af...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx