17/09-13 18:19; Opdateret: 17/09-13 22:56

Politiet stormer krybskyttes gemmestedPolitiet stormer krybskyttes gemmested

Et blodigt drama i Annaberg 100 kilometer vest for Wien i Østrig kostede tirsdag fire mennesker livet.

storybild

(Billede: AP)

Østrigsk politi er i gang med at storme en gård, hvor en krybskytte har forskanset sig efter at have dræbt tre politifolk og en ambulancefører, oplyser medier.

Ifølge netsiden oe24.au er politiets elitestyrke Cobra støtte af pansrede kampvogne rykket frem, mens en helikopter kredser over bygningen, som tilhører krybskyttens forældre.

Avisen Kurier skriver, at politiet forsøger trænge sig ind i bygningen.

Politiet oplyser, at det er i gang med at gennemsøge området omkring gården, og at det af hensyn til politifolkenes sikkerhed kan vare lidt endnu, før dramaet er løst.

Tidligere på dagen barrikaderede den 55-årige Alois Huber sig på sine forældres gård i landbyen Annaberg for foden af Alperne, efter at han havde skudt og dræbt to politifolk og en ambulancefører.

En fjerde person - en betjent - tog han som gidsel. Han blev senere fundet død.

Huber har i flere år har været eftersøgt for grove tilfælde af krybskytteri,

Dagen igennem har Huber flere gange skudt i retning af politiet, der har omringet gården, men der har ikke været livstegn fra ham siden klokken 17.30.

Han blev natten til tirsdag standset ved en politiafspærring i en skov og forsøgt anholdt 70 kilometer fra Annaberg.

Huber tog en betjent som gidsel, efter han havde dræbt to politifolk og en ambulancefører fra Røde Kors, der var kommet til stedet for at undsætte de skudramte betjente.

Han flygtede i sin varebil til forældrenes gård i Annaberg lidt over 100 kilometer vest for Wien.

Manden er kendt for at være en meget brutal krybskytte, der har for vane at skyde hjorte fra sin bil, mens den er i fart.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx