17/12-17 21:35; Opdateret: 17/12-17 22:12

Macron: Islamisk Stat er overvundet i Syrien til februarMacron: Islamisk Stat er overvundet i Syrien til februar

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har kigget i krystalkuglen og har godt nyt om IS i Syrien.

storybild

- Vi har lige vundet krigen i Irak med koalitionen, siger Frankrigs præsident, Emmanuel Macron: - Og jeg tror, at vi har vundet krigen i Syrien i midten eller slutningen af februar. Scanpix/Ludovic Marin/arkiv

Paris. Islamisk Stat er nedkæmpet i Syrien til februar.

Det forudser Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, i et interview med tv-stationen France 2. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Vi har lige vundet krigen i Irak med koalitionen, siger han.

- Og jeg tror, at vi har vundet krigen i Syrien i midten eller slutningen af februar.

Koalitionen, som Macron henviser til, er den internationale koalition med Islamisk Stat. Den er Frankrig - og Danmark - med i.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvad der får den franske præsident til at pege på februar.

Sikkert er det, at Islamisk Stat har lidt store nederlag i Syrien.

Den islamistiske ekstremistgruppe sad for få år siden på store stykker land i både Syrien og Irak.

Men 9. december erklærede den irakiske premierminister, Haider al-Abadi, Islamisk Stat for overvundet.

Og i Syrien er gruppen blevet nedkæmpet i stort set alle steder. Men i provinsen Deir al-Zor er den dog stadig til stede.

Præsident Macron understreger, at der fortsat er opgaver i det krigshærgede land, efter at Islamisk Stat er væk.

Han beskriver den syriske præsident, Bashar al-Assad, som "en fjende af det syriske folk".

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Anne-Grethe Bjarup Riis efter sønnens...
bt.dk
Tv-kanal relancerer ikonisk tv-program
bt.dk
Farvel og tak: 24.000 danskere...
bt.dk
Camilla Framnes afslører: Jeg har...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx