Af Ritzau - 14/06-17 15:50; Opdateret: 14/06-17 16:13

Det katolske Irland vælger ung homoseksuel til regeringschefDet katolske Irland vælger ung homoseksuel til regeringschef

En 38-årig søn af en indisk indvandrer overtager posten som premierminister i Irland som den yngste til dato.

storybild

- Som den yngste premierminister i dette land taler han til en ny generation af irske kvinder og mænd. Han repræsenterer et moderne, mangfoldigt og favnende Irland, og han taler til dem som ingen andre, siger den afgående irske premierminister, Enda Kenny. (Billede: Scanpix/Aidan Crawley)

Leo Varadkar er ved en afstemning i parlamentet i Dublin formelt valgt som Irlands premierminister.

Den 38-årige politiker er både den første homoseksuelle og den yngste regeringsleder til dato i det katolske EU-land.

- Hvis valget af mig i dag viser noget, så er det, at fordomme ikke har tag i denne republik, sagde Varadkar, da han blev valgt som partileder for Fine Gael 2. juni, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Premierministeren er søn af en indisk indvandrer.

- Jeg ved, at da min far rejste 5000 miles for at skabe et nyt liv i Irland, drømte han næppe om, at hans søn en dag skulle blive landets leder, og at hans søn på trods af sine forskelle skulle blive dømt på sine handlinger og ikke på sin identitet, sagde Varadkar.

Afgående regeringsleder Enda Kenny havde peget på Varadkar, med besked om at den unge politiker vil lede landet med de rette kvalifikationer og den nødvendige integritet, skriver BBC.

- Som den yngste premierminister i dette land taler han til en ny generation af irske kvinder og mænd. Han repræsenterer et moderne, mangfoldigt og favnende Irland, og han taler til dem som ingen andre, siger Kenny.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx