Af - 02/04-17 09:50

Danske butikker droppede avocadoer: Nu har det ført til dødstruslerDanske butikker droppede avocadoer: Nu har det ført til dødstrusler

To af landets største dagligvarebutikker, Aldi og Dansk Supermarked, meddelte forleden, at de stopper for leveringen af avocadoer fra Chile, fordi produktionen har ført til vandmangel for den chilenske befolkning.

Bildstrecke im Grossformat »

To af landets største dagligvarebutikker, Aldi og Dansk Supermarked, meddelte forleden, at de stopper for leveringen af avocadoer fra Chile, fordi produktionen har ført til vandmangel for den chilenske befolkning.

Nu har sagen taget en ny – og uventet drejning – da den chilenske avocado-aktivist, Rodrigo Mundaca, angiveligt er blevet truet på livet, fordi han har samarbejdet med Danwatch om afsløringen.

Mandag i sidste uge modtog Rodrigo Mundaca et anonymt telefonopkald på sin mobiltelefon.

Det skriver Danwatch.

»I røret siger en stemme kort, at jeg skal holde min mund og spørger så: Hvad er din størrelse? Vi skal finde din traje de madera (træhabit red.) På spansk er det en reference til en ligkiste,« fortæller han ifølge Danwatch.

Rodrigo Mundaca kæmper i organisationen MODATIMA for den chilenske befolknings adgang til vand. Vandmanglen i provinsen Petorca har været stigende de senere år på grund af tørke, men også på grund af en stor stigning af produktionen af avocadoer, der kræver masser af vandmængder.

Hvem der har truet Rodrigo Mundaca på livet, står hen i det uvisse. Men Chile har en liberal vandlovgivning, som giver bønderne ret til at bruge store vandforsyninger til deres produktion af avocadoer. Derudover har bønder lavet ulovlige dræn, der har tørret Petorcas flod ud i en sådan grad, at lokalbefolkningen nu mangler drikkevand.

Ifølge Danwatch har avocado-bønder fået bøder for de ulovlige dræn, som de har sat op, mens lokalbefolkningen nu får leveret vand udefra i store lastbiler.

Rodrigo Mundaca har opgivet at anmelde dødstrusler, fordi han tidligere har oplevet, at politiet ikke gør noget ved det.

Avocado-bønderne er blevet kaldt vandtyve, og ifølge straffeadvokat, Poul Hauch Fenger, er der ingen tvivl om, at Rodrigo Mundaca er blevet truet på livet.

»Der kan ikke være tvivl om, at der er tale om dødstrusler. Jeg har masser af de her sager. Selv, hvis der var blevet brugt mere diskrete ord end “træhabit”, ville jeg vurdere det som en trussel, der skal meldes til politiet, som bør se meget alvorligt på den her sag«, siger Poul Hauch Fenger til Danwatch.

Både Dansk Supermarked og Aldi tager skarpt afstand for de metoder, Rodrigo Mundaca angiveligt har været udsat for. I gennemsnit kræver det 70 liter vand at producere en avocado. I Petorca kræver det over fire gange så meget vand, nemlig 320 liter.

LÆS OGSÅ: Glad for avokado? Nu forbydes den grønne trend-spise på denne restaurant

LÆS OGSÅ: Smart: Lille klistermærke afslører den perfekte avocado i bunken

LÆS OGSÅ: Her åbner den første avocado-restaurant i Europa

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx