Af Niels Thimmer - 21/01-14 07:30; Opdateret: 21/01-14 09:52

Tusindvis af torturfotos afslører massedrab i SyrienTusindvis af torturfotos afslører massedrab i Syrien

Afhoppet syrisk politimand ligger inde med de hidtil stærkeste beviser for krigsforbrydelser, lyder det.

storybild

(Billede: AP)

Tre tidligere topadvokater anklager nu det syriske regime for at stå bag omfattende krigsforbrydelser. Det skriver den britiske avis The Guardian.

Vagthund: Alle kemiske våben ude af Syrien til juni
Vagthund: Alle kemiske våben ude af Syrien til juni

De tre eks-dommere, der har arbejdet med krigsforbrydelser i både Jugoslavien og Sierra Leone, konkluderer i en 31 sider lang rapport, at det syriske styre sandsynligvis har stået bag "systematiske drab" på omkring 11.000 fanger.

Politikere: Nytter ikke at gøre Syrien-krigere statsløse
Politikere: Nytter ikke at gøre Syrien-krigere statsløse

Beviserne stammer fra en fotograf, der er afhopper fra det syriske militærpoliti og senere har samarbejdet med en oppositionsgruppe. Han har leveret tusindvis af gruopvækkende billeder og fortrolige filer, som er smuglet ud af Syrien på usb-nøgler.

DF vil gøre danske 'hellige krigere' statsløse
DF vil gøre danske 'hellige krigere' statsløse

De tre topadvokater har i 10 dage udspurgt hovedkilden, og de finder ham overbevisende og troværdig, skriver The Guardian.

En af dommerne, Desmond de Silva, kalder beviserne for "en rygende pistol", og en anden af topadvokaterne mener, at der nu er stærke beviser for en krigsforbryderretssag:

Medie: Dansk top-jihadist dræbt i Syrien
Medie: Dansk top-jihadist dræbt i Syrien

- Nu har vi direkte beviser for, hvad der er sket med de personer, som er forsvundet, siger David Crane, som i sin tid dømte Liberias tidligere præsident Charles Taylor, ifølge The Guardian.

- Det her er det første direkte bevis for, hvad der er sket med de mindst 11.000 mennesker, som er blevet torteret, henrettet og tilsyneladende skaffet af vejen, tilføjer han.

Svenske journalister frie: Blev udsat for tortur-vanvid
Svenske journalister frie: Blev udsat for tortur-vanvid

Billederne og dokumenterne omhandler fanger, der har mistet livet fra marts 2011 til august sidste år, mens de har været tilbageholdt.

Mens pårørende blandt andet fik at vide, at fangerne var døde af "hjerteanfald" eller "vejrtrækningsproblemer", viser billeder noget helt andet.

De fleste af ofrene er yngre mænd, og flere af ligene er udmagrede, stænket til med blod og bærer tegn på tortur. Nogle har ingen øjne, mens andre tilsyneladende er blevet kvalt, fået stød eller blevet slået med stumpe genstande, skriver The Guardian.

Eksperter vurderer, at de nyeste torturbilleder er nogle af de mest detaljerede beviser for krigsforbrydelser og langt mere omfattende, end noget andet man hidtil er stødt på i den snart tre år lange konflikt.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx