Af Ritzau - 18/12-16 18:08; Opdateret: 18/12-16 18:51

Amerikanske senatorer vil granske hackerangrebAmerikanske senatorer vil granske hackerangreb

Både republikanske og demokratiske senatorer vil have set nærmere på hackerangreb i amerikansk valgkamp.

storybild

Chuck Schumer har sammen med flere andre senatorer bedt om en grundig undersøgelse af hackerangreb i forbindelse med det amerikanske valg. Arkivfoto (Billede: Reuters/James Lawler Duggan)

Amerikanske senatorer på tværs af partiskel vil have en særlig komité til at se nærmere på hackerangreb fra andre lande i forbindelse med valget i USA.

Det oplyser demokraten Chuck Schumer ifølge Reuters søndag.

Foruden Schumer står også hans partifælle Jack Reed og de republikanske profiler John McCain og Lindsey Graham bag opfordringen.

Chuck Schumer siger, at han håber på støtte til undersøgelsen fra Senatets flertalsleder, republikaneren Mitch McConnell.

Fredag beskyldte USA's præsident, Barack Obama, indirekte sin russiske modpart, Vladimir Putin, for at have stået bag et hackerangreb mod Demokraterne i USA.

Hackere har blandt andet snuset rundt i Den Demokratiske Nationalkomités (DNC) it-systemer i perioden op til valget 8. november.

Der "sker ikke meget i Rusland, uden at Putin ved det", lød det fra Obama.

To måneder inden det amerikanske præsidentvalg konfronterede Obama russernes Putin med mistanker om, at Rusland havde brudt grænserne i cyberspace.

Allerede for en uge siden stod de fire senatorer sammen bag en udtalelse. Her pegede de på det alvorlige i, at russiske hackere har blandet sig i den amerikanske valgkamp.

- Dette problem kan ikke blive et partipolitisk stridspunkt. Det er der for meget på spil til, lød det fra senatorerne søndag i sidste uge.

- Vi vil forsøge at samle vores kolleger om at undersøge og sætte en stopper for truslen, som cyberangreb udført af udenlandske regeringer udgør mod vores nationale sikkerhed.

Ifølge amerikanske efterretningstjenester stod russiske hackere bag angrebet på DNC i løbet af sommeren. Hackerne skaffede sig adgang til en række e-mails. De blev senere lækket via WikiLeaks.

Kilder i både forbundspolitiet FBI og efterretningstjenesten CIA mener ifølge nyhedsbureauet Reuters, at formålet med hackerangrebet var at forsøge at føre Donald Trump til valgsejr.

Ifølge The New York Times sagde Hillary Clinton i torsdags på et møde med en gruppe økonomiske støtter, at hackerangrebet var bestilt af Putin. Han har ifølge Hillary Clinton "en personlig tvist" med hende.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Randers overlever i Superligaen efter...
bt.dk
Arriva efter Støjbergs...
bt.dk
Årets hidtil dyreste hussalg: Så...
bt.dk
Lægevagten i kæmpe brøler - havde...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx