Af Bo Norström Weile - 06/01-14 17:35

Amerikansk højsteret sætter stop for homoægteskaberAmerikansk højsteret sætter stop for homoægteskaber

Den amerikanske højesteret har midlertidigt blokeret for homoseksuelle ægteskaber i det konservative Utah.

storybild

Den amerikanske højesteret har midlertidigt blokeret for homoseksuelle ægteskaber i det konservative Utah. (Billede: Polfoto/Arkivfoto)

Den amerikanske højesteret blokerede mandag midlertidigt for homoseksuelle ægteskaber i Utah, efter at den vestlige delstat havde appelleret en afgørelse ved en lavere retsinstans.

Utahs rigsadvokat har i en hasteanmodning bedt højesteret om gøre en kendelse fra en forbundsdommer ugyldig, indtil det bliver klart, hvorvidt homoægteskaber bliver fundet forfatningsstridige ved en appeldomstol i Denver.

Efter 20 år opdager ægtepar, at de er homoseksuelle
Efter 20 år opdager ægtepar, at de er homoseksuelle

I december afgjorde en forbundsdommer, at en lov, som vælgerne i den konservative delstat vedtog i 2004 mod homo-ægteskaber, var en krænkelse af homoseksuelle pars rettigheder i forhold til den amerikanske forfatning.

Derefter begyndte myndighederne i hovedstaden Salt Lake City at udstede vielsesattester til par af samme køn.

Dommer Robert J. Shelby konkluderede, at delstaten har været ude af stand til at påvise, at homoseksuelle ægteskaber på nogen måde påvirker traditionelle ægteskaber.

New Mexico siger ja til homoægteskaber
New Mexico siger ja til homoægteskaber

Han fastslog også, at statens forbehold og bekymringer er utilstrækkelige til at retfærdiggøre et forbud mod homoseksuelle ægteskaber.

Utah er hjemsted for mormonkirken og kendt som en af de mest konservative af de 50 amerikanske delstater.

Statens advokater forsvarede den hidtidige lovgivning med, at den fremmer statens interesse i "ansvarlig forplantning" og den "optimale form for børneopdragelse".

Tusindvis af franskmænd demonstrerer mod homovielser
Tusindvis af franskmænd demonstrerer mod homovielser

I adskillige andre delstater er lignende retssager undervejs, men sagen i Utah er blevet fulgt med stor opmærksomhed på grund af statens historiske modstand mod homoseksuelle ægteskaber.

Mormonerne sværger til det traditionelle familiemønster. Ægteskabet mellem mand og kvinde er en hjørnesten i trosretningen, og familien anses for at være en evig institution.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx