Af Webstud/AS - 12/12-17 10:20; Opdateret: 12/12-17 10:57

Rygterne svirrer: Supreme og Rolex udgiver ure og tøjRygterne svirrer: Supreme og Rolex udgiver ure og tøj

Flere medier rapporterer, at det amerikanske tøjmærke Supreme og det schweiziske urmærke Rolex indgår samarbejde om en ny kollektion, der lander i 2018.

storybild

Online-modemagasinet Highsnobiety skriver, at der svirrer rygter omkring et samarbejde mellem det mest ikoniske streetwear-mærke, Supreme, og verdens - ifølge Forbes - mest anerkendte brand, schweiziske Rolex.

Det forventes, at Supreme x Rolex-kollektionen vil udkomme i løbet af 2018 og indeholde både tøj og ure. Det skriver Supreme-eksperten med kaldenavnet 'Jay Preme' på Instagram:

Et opslag delt af Jay Preme (@dropsbyjay) den

LÆS OGSÅ: Supreme x Louis Vuitton-kollektion slår vanvittige prisrekorder

Nyklækkede 'hypebeasts' vil sikkert finde et samarbejde med Rolex usandsynligt,  men inkarnerede Supreme-fans ved, at de to giganter faktisk har flirtet med hinanden i fortiden.

For fire år siden fik Supreme nemlig - i kontrast til fadæsen med LV - lov til at dekorere Rolex' topmodel, Submariner, med teksten 'Fuck Em' på skiven og et Supreme 'box logo' på bagsiden.

Det ekstremt begrænsede Supreme x Rolex-ur kostede omtrent det samme som et standard Rolex Submariner uden indgravering - omkring 55.000 kroner - men endte med at blive solgt for videresalgpriser over en kvart million kroner.

LÆS OGSÅ: 'Ulovlige' skateboards til 400 kroner skulle brændes - nu sælges de for titusinder

Det vides endnu ikke, om Supreme x Rolex 2018 bliver en realitet, men sommerens kollektion med Louis Vuitton beviste, at det amerikanske streetwear-mærke er klar på at udgive kollektioner med gamle, anerkendte flammer.

LÆS OGSÅ: Kan du ikke få fat i Supreme-tøj? Her er årsagen

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Klopp efter vild målfest: Det var tæt...
bt.dk
Mette Gjerskov fyret med øjeblikkelig...
bt.dk
Emil er flyttet fra Jylland til...
bt.dk
Friends-stjerne deler ulækkert...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx