20/09-13 08:54

Dansker blandt anholdte Greenpeace-aktivisterDansker blandt anholdte Greenpeace-aktivister

Miljøaktivisterne er nu officielt anholdt af de russiske myndigheder og sejles til byen Murmansk.

storybild

30 Greenpeace-aktivister på skibet Arctic Sunrise, som i går blev stormet af russiske sikkerhedsstyrker, er nu officielt blevet anholdt. Blandt aktivisterne var en dansk kvinde. (Billede: Polfoto/AP)

De 30 Greenpeace-aktivister på skibet Arctic Sunrise, som i går blev stormet af russiske sikkerhedsstyrker, er nu officielt blevet anholdt. Blandt aktivisterne var en dansk kvinde.

Det fortæller Jon Burgwald, der er arktisk ansvarlig i miljøorganisationen.

- Status er, at de nu officielt er blevet anholdt af de russiske myndigheder, hvilket de ikke var torsdag. Ifølge russiske medier er skibet på vej til byen Murmansk, men jeg ved ikke, hvad der skal ske, når skibet kommer i havn, siger Jon Burgwald.

Han har ikke været i kontakt med skibet siden torsdag eftermiddag.

I en pressemeddelelse torsdag skrev Greenpeace, at folk med maskingeværer havde bordet organisationens isbryder Arctic Sunrise via reb fra en helikopter.

Greenpeace aktionerer for at forhindre olieboringerne i Arktis. Miljøorganisationen mener, at boringerne i Arktis udgør en alvorlig miljømæssig risiko.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx