14/08-17 17:40

Mange flygtninge vender hjem til AleppoMange flygtninge vender hjem til Aleppo

Flygtninge vender hjem som følge af forbedret situation for at beskytte deres værdier.

storybild

Foto fra sidst i juli af dreng i Aleppos ruiner. Mange flygtninge, der vender hjem, henviser nu til, at situationen i storbyen er forbedret både sikkerhedsmæssigt og økonomisk. Scanpix/George Ourfalian

Aleppo. Flere end 600.000 tvangsforflyttede syrere er vendt tilbage til deres hjem mellem januar og slutningen af juli i år, oplyser Den Internationale Migrations Organisation, IOM.

Mange af flygtningene, der hovedsageligt er taget til storbyen Aleppo, henviser til, at situationen er forbedret både sikkerhedsmæssigt og økonomisk.

84 procent af dem, der er vendt tilbage, har opholdt sig andre steder i Syrien, mens de tilbageværende 16 procent er vendt hjem fra nabolandene Tyrkiet, Libanon og Irak.

Over en fjerdedel af de hjemvendte siger, at de er vendt tilbage for at beskytte deres ejendomme og værdier.

Det samme antal siger, at den forbedrede økonomiske situation har fået dem til at vende hjem. 11 procent siger, at de er vendt tilbage på grund af den forberede sikkerhed.

- 14 procent henviser til, at situationen var værre, hvor de var, siger IOM.

Aleppo, som har været hjemsted for de værste blodsudgydelser under den seks lange borgerkrig i Syrien, har indtil nu taget imod 67 procent af de hjemvendte flygtninge, som må kæmpe for de mest basale nødvendigheder.

Kun 41 procent af dem har adgang til rent vand, mens kun 39 procent har adgang til behandling fra læger og sygeplejersker.

Den Internationale Røde Kors Komité oplyser, at de civile, som flygter fra Islamisk Stats sidste to bastioner i Syrien lever under "frygtelige, frygtelige forhold" i dårligt udstyrede lejre.

Titusindvis er blevet tvunget på flugt fra kampe i Raqqa og i Deir Ezzor.

Flygtninge har sat telte op i ørkenområder med slanger og skorpioner, som udgør daglige trusler for dem, siger Ingy Sedky fra Den Internationale Røde Kors Komité.

Hun siger, at over 40 lejre, der hver rummer mellem 2000 og 10.000 mennesker, er blevet opført under meget dårlige forhold.

- 50 procent af de mennesker, som er i lejrene, er børn. De lever under frygtelige, frygtelige forhold, i heden. Det kan være op til 50 grader i dagtimerne, siger hun.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx