Af Silla Bakalus - 21/08-17 15:55

Universitetsprofessors sexfantasi endte med 70 knivstik og halshugning af 26-årigUniversitetsprofessors sexfantasi endte med 70 knivstik og halshugning af 26-årig

En amerikansk professor og en ansat på et anerkendt britisk universitet er sigtede i en makaber mordsag, hvor professorens kæreste næsten blev halshugget.

storybild

Professor Wyndham Lathem og Andrew Warren anklages begge for mordet på Trenton Cornell-Duranleau. (Billede: CHICAGO POLICE DEPARTMENT HANDOU)

En amerikansk professor, et anerkendt britisk universitet, en seksuel fantasi, et plot lavet på nettet og et makabert mord i Chicago. Sådan lyder ingredienserne i en spektakulær britisk-amerikansk mordsag, hvilket kom frem i retten i Chicago søndag, skriver The Guardian.

Det opsigtsvækkende mord fandt sted den 27. juli, hvor den 26-årige Trenton James Cornell-Duranlaeu blev slagtet i en lejlighed i Chicago i USA tilhørende Wyndham Lathem, der er professor i mikrobiologi ved det amerikanske Northwestern University.

Cornell-Duranlaeu fik sin hals skåret over og blev knivstukket 70 gange – med så stor kraft, at han næsten blev halshugget.

Cornell-Duranleau, der var frisør, var kærester med Wyndham Lathem. Og netop professoren anklages for sammen med en medsammensvoren at have forestået det brutale mord.

Angiveligt kravlede professoren op i sengen til sin sovende partner ved 4.30-tiden om morgenen, hvorefter han stak ham flere gange med kniven. Alt imens så en medsammensvoren på.

Ifølge oplysningerne fra retten skulle den 46-årige professor have planlagt mordet i et forum på nettet. Her havde han angiveligt skrevet sammen med den 56-årige Andreas Warres, der er ansat ved et andet universitet – nemlig det anerkendte britiske Oxford University.

De to skrev sammen om en seksuel fantasi, der gik ud på, at de skulle dræbe en person og dernæst sig selv.

Da professoren begyndte overfaldet på Cornell-Duranlaeu med kniven, vågnede den 26-årige angiveligt op, hvorefter professoren kaldte på Warren for at få hjælp. Warren skulle derefter ifølge anklagerne have slået den 26-årige i hovedet med en lampe, hvorefter han hentede to køkkenknive. Derefter stak begge de sigtede den 26-årige til døde, mens han kæmpede for at holde dem væk.

I retten kom det frem, at professoren havde betalt for Warrens flybillet til USA, ligesom han også hentede ham i lufthavnen.

Dagen før drabet bookede professoren desuden et værelse til Warren i nærheden af sin lejlighed.

Efter drabet stak både professoren og Warren af til Californien, hvor de efter en intens flere dage lang eftersøgning overgav sig til politiet den 4. august.

Under eftersøgningen har professoren angiveligt sendt videohilsner til sine venner, hvor han har indrømmet drabet og samtidig fortalt, at han ikke er den, de troede, han var.

Både professoren og Warren er blevet sigtet for mord og blev efter de indledende afhøringer begæret fortsat fængslet.

»De forfærdelige fakta taler for sig selv,« lød det fra dommer Adam Bourgeois i retten i Chicago, hvor han kaldte begge mænd for potentielt farlige.

Den næste høring i sagen finder sted på tirsdag.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx