22/07-17 13:39; Opdateret: 22/07-17 15:57

Israel sender flere soldater til Vestbredden efter uroIsrael sender flere soldater til Vestbredden efter uro

Seks er døde, efter at metaldetektorer ved helligdom har øget spændinger mellem Israel og palæstinensere.

storybild

Tempelbjerget er en høj i Jerusalem, der er er hellig for både muslimer og jøder. For muslimer regnes det som det tredjehelligste sted efter Mekka og Medina. Scanpix/Ahmad Gharabli

Ramallah. Israel har sendt flere styrker af sted til den besatte Vestbred, efter at en palæstinensisk mand fredag stak tre israelere ihjel i deres hjem i en bosættelse.

Samme dag var der voldsomme sammenstød mellem stenkastende palæstinensere og israelske sikkerhedsstyrker.

Her mistede mindst tre palæstinensere livet, og ifølge nødhjælpsorganisationen Røde Halvmåne blev 390 såret.

Urolighederne fandt sted efter en protest mod Israel.

De israelske sikkerhedsstyrker har nemlig installeret metaldetektorer i området ved Tempelbjerget i Jerusalem efter et blodigt angreb i sidste uge.

Faren til den 20-årige palæstinenser, som dræbte de tre israelere i bosættelsen, mener, at sønnen var oprørt over tabet af palæstinensiske liv.

Samtidig ville han ifølge faren beskytte Tempelbjergets "ære".

Tempelbjerget er en høj i Jerusalem. Området er helligt for både muslimer og jøder. For muslimer regnes det som det tredjehelligste sted efter Mekka og Medina.

Uenigheder omkring helligdommen har tidligere udløst konflikter mellem de to grupper.

Den palæstinensiske selvstyrepræsident, Mahmoud Abbas, vil fastfryse forbindelsen til Israel "på alle niveauer", indtil metaldetektorerne er fjernet. Det udtalte han fredag aften.

Abbas har gennem sine 12 år ved magten - i modsætning til den palæstinensiske organisation Hamas - været modstander af vold.

Han har sammen med israelske styrker koordineret indsatsen mod den fælles fjende, Hamas.

Det er uklart, om præsidentens seneste melding også betyder, at der sættes en stopper for det samarbejde.

Det vil i så fald øge spændingerne mellem palæstinenserne og Israel betragteligt.

/ritzau/AP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Yahya Hassan afbryder live-tv under...
bt.dk
Superliga-klub med vigtig besked før...
bt.dk
Medie: Prins Charles fik gæster til...
bt.dk
Arriva efter Støjbergs...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx