07/01-18 19:45; Opdateret: 07/01-18 21:47

Central kilde i Trump-kritisk bog trækker i landCentral kilde i Trump-kritisk bog trækker i land

Den tidligere særlige rådgiver for Donald Trump Steve Bannon siger nu, at hans kritik i ny bog er misforstået.

storybild

Washington. Donald Trumps tidligere særlige rådgiver Steve Bannon trækker i land efter at have udtalt sig til den nye kontroversielle bog "Fire and Fury".

I en udtalelse til mediet Axios, siger han blandt andet:

- Donald Trump, Jr. er både en patriot og en god mand... ...Hans støtte til præsidenten og til hans agenda har været urokkelig.

Bannon skriver også, at udtalelser i bogen ikke var rettet mod Trump, men mod Trumps tidligere kampagneleder Paul Manafort.

Steve Bannon har udtalt sig til bogen "Fire and Fury: Inside the Trump White House", der blev udgivet fredag og forventes at blive en bestseller.

Den er skrevet af forfatteren Michael Wolff, og handler om Donald Trumps første år ved magten.

Bogen er fyldt med personlige beskyldninger mod Donald Trump, og en af de centrale kilder er Steve Bannon.

I bogen kritiserer Bannon blandt andet Trumps søn og svigersøn for i sommeren 2016 at holde et møde med russere.

Den anklage fik Trump til at sige, at Bannon havde mistet forstanden.

I søndagens udtalelse til Axios siger Steve Bannon, at Paul Manafort burde vide, at russere er "bedrageriske, udspekulerede og ikke vores venner".

Det lærte Bannon ifølge egne ord af sin tid i den amerikanske flåde.

I udtalelsen kalder han også efterforskningen af mødet med russerne, som i øjeblikket pågår, for "en heksejagt".

Steve Bannon forlod Det Hvide Hus i august og vendte tilbage som redaktør for et højreradikalt medie.

Ifølge Donald Trump blev han fyret fra posten som særlig rådgiver.

Bannon var central i Trumps valgkamp, og han var med til at give Trump stor tilslutning blandt de meste højreorienterede republikanere.

Udgivelsen af "Fire and Fury" har sendt Trump og Banner ud i et åbenlyst opgør i de amerikanske medier. Donald Trump har ved flere lejligheder tweetet om bogen og skrevet nedladende om Banner på det sociale medie.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Forbrugerombudsmanden advarer: Får du...
bt.dk
Avicii døde pludseligt: Nu udtaler...
bt.dk
Jackson-familien er dybt bekymret for...
bt.dk
FIFA vil udvide turnering: Er blevet...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx