Af - 07/07-15 18:45

Britisk kvinde blev ramt af slagtilfælde: Nu taler hun med kinesisk accentBritisk kvinde blev ramt af slagtilfælde: Nu taler hun med kinesisk accent

Lægerne aner ikke, hvad de skal gøre for at hjælpe hende.

Bildstrecke im Grossformat »

Sarah Colwill fra Devon i Storbritannien blev ramt af et slagtilfælde i 2010. Da den 40-årige kvinde vågnede, fik hun sig et gevaldigt chok, og nu står hun frem med sin historie, der næsten er for utrolig til at tro på.

Hendes britiske dialekt var nemlig blevet udskiftet med en kinesisk accent. Ja du læste rigtigt - kinesisk.

Lægerne har fortalt hende, at de regner med, at hun skal leve med den kinesiske accent i resten af hendes liv. Det underlige er, at hun aldrig har været i Kina eller andre steder i Asien.

- Lægerne har prøvet alt, men intet hjælper, siger en knust Sarah Colwill til the Mirror og fortsætter:

-Det er forfærdeligt, når jeg tænker over, hvor meget mit liv har ændret sig. Det var hjerteskærende, da jeg fik at vide, at jeg ville være sådan her for evigt.

LÆS OGSÅ: Professor: Lokumssprog er blevet normaldansk

LÆS OGSÅ: Her er årets danske ord

Hun er dog ikke et enestående tilfælde, men det er et meget sjældent fænomen, som lægerne kalder for 'Foreign Accent Syndrom'.

Udover accenten så lider hun af også svære migræner, og nogle gange er hun nødt til at bruge en kørestol, fordi hjernen har svært ved at kommunikere med resten af kroppen.

I 2013 deltog hun i et dokumentarprogram i håbet om, at eksperter ville træde til, men intet har hjulpet, så derfor går hun bredere ud til medierne.

- Neurologerne bekymrer sig over, at min tilstand ikke bliver bedre, men værre, og de aner ikke hvorfor, siger hun.

Sarah Colwill er grundet sin tilstand afhængig af at få hjælp i dagligdagen. Og da hun ikke er i stand til at arbejde længere, har hun mistet både job og hjem.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx