03/02-18 18:05

Strid om asylpolitik udløser demonstrationer i tysk byStrid om asylpolitik udløser demonstrationer i tysk by

Demonstration vendt mod asylpoliti tiltrak flere end moddemonstration, skriver tyske medier.

storybild

Demonstration lørdag i den østtyske by Cottbus, hvor der lørdag blev holdt aktioner både for og imod landets asylpolitik. Scanpix/Bernd Settnik

Berlin. En demonstration og en moddemonstration i den østtyske by Cottbus forløb lørdag fredeligt, efter at der på forhånd var udbredt bekymring for voldelige sammenstød.

Avisen Süddeutsche Zeitung skriver, at en højreorienteret demonstration, som var en protest mod landets udlændingepolitik, lørdag eftermiddag havde klart flere deltagere end en demonstration, der var vendt mod fremmedhad.

Ifølge vurderinger fra avisens udsendte journalist var der mindst 2000 deltagere i den højreorienterede demonstration lørdag eftermiddag, mens betydeligt færre tidligere på dagen havde demonstreret for en verdensåben by.

Cottbus er en by i den østlige delstat Brandenburg, som omgiver Berlin. Den har 100.000 indbyggere og er hjem for 3400 flygtninge. Spændinger er taget til, efter at fem syriske teenagere blev anholdt i januar for to knivangreb.

Situationen er blevet så spændt, at delstatsregeringen i Brandenburg ifølge avisen Die Welt har besluttet, at der ikke længere skal sendes asylansøgere til Cottbus.

Den højreorienterede indvandrerkritiske gruppe "Zukunft Heimat" (Fremtidens hjem, red.), havde organiseret demonstrationen. Den var en protest mod, at Tyskland tager mod asylansøgere.

"Zukunft Heimat" beskyldes for at have forbindelser til det ultrahøjreorienterede miljø.

Politiet tilbageholdt torsdag seks personer fra det Det Nationaldemokratiske Parti (NPD). Det skete, fordi de delte dåser med tåregas ud til byens borgere sammen med løbesedler, der bar logoet fra partiet.

En talsmand for Freibergs byråd sagde torsdag til NTV, at et solidt flertal i byrådet stemte for at sige stop, fordi byen har fået store problemer med for mange asylansøgere.

Cottbus er den næststørste by i Brandenburg og ligger ved floden Spree - nær den polske grænse.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Mange læger har misforstået type...
bt.dk
Reddet af vidne: Dansk baron frikendt...
bt.dk
Strippere til begravelser er helt...
bt.dk
Susan Himmelblå om ikonisk scene med...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx