Af Ritzau - 15/12-16 15:42; Opdateret: 15/12-16 16:47

EU-Parlamentet lukkes ude fra forhandlinger om brexitEU-Parlamentet lukkes ude fra forhandlinger om brexit

Det er uacceptabelt, at EU-Parlamentet lukkes ude i kulden, når brexit forhandles på plads, siger formand.

storybild

Det er vigtigt, at alle tre EU-institutioner samarbejder i brexit-forhandlingerne, siger EU-Parlamentets formand. (Billede: Reuters/Eric Vidal)

Som det ser ud nu, kommer EU-Parlamentet ikke til at indgå i forhandlingerne, når Storbritannien skal skilles fra EU.

Det er til stor frustration for EU-Parlamentets formand, Martin Schulz.

- Det er fuldstændig uacceptabelt. Denne besynderlige idé om, at man blot kan efterlade EU-Parlamentet ude i kulden, kan jeg slet ikke forstå, siger han på et topmøde mellem EU's stats- og regeringsledere.

Schulz understreger, at EU-Parlamentet skal godkende den endelige aftale. Hvis parlamentet ikke bliver hørt undervejs, kan det trække forhandlingerne i langdrag.

- Det har jeg gjort krystalklart for rådet. De er nødt til at indse, at EU-Parlamentet skal godkende aftalen i sidste ende, siger han.

Brexit er et af punkterne på dagsorden på topmødet i Bruxelles, hvor EU's stats- og regeringsledere torsdag er samlet.

Efter det formelle topmøde går lederne af de 27 EU-lande uden Storbritannien til middag for at diskutere processen for den britiske exit fra EU, som briterne ventes at sætte i gang til marts.

Planen er, at EU-lederne sætter rammen for de kommende forhandlinger, hvorefter EU-Kommissionens forhandler, Michel Barnier, skal lede dem.

Det er i denne proces, at EU-Parlamentet vil være med.

- Vi er nødt til at sikre os et tæt samarbejde mellem alle tre EU-institutioner, siger Martin Schultz.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Menneskejagt i gang - flere kvæstede...
bt.dk
Tragedie i nat: 53-årig mand dræbt...
bt.dk
IKEA tilbagekalder vare: Stop med at...
bt.dk
Sigtet for at overfalde Papes...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx