Af Bo Poulsen - 18/10-17 16:39; Opdateret: 18/10-17 18:34

Tre danske drenge sigtet for stene svane til døde under skoleudflugt i ItalienTre danske drenge sigtet for stene svane til døde under skoleudflugt i Italien

Tre danske drenge er blevet anholdt for dyremishandling i Italien.

storybild

En dansk skoleklasses tur til Gardasøen i Italien har udviklet sig ganske dramatisk.

Tre drenge blev konfronteret med en knopsvane, som de stenede ihjel. Det skriver det italienske medie La Stampa ifølge TV 2.

Drengene mødte svanen ved en sø, og den pustede sig op over for dem. Ifølge vidner til udåden kastede drengene med sten øjensynligt for at drille fuglen. Men da den tog flugten, fortsatte de tre drenge med at kaste sten efter den - indtil den døde. Dyremishandlingen fandt sted ved byen Peschiera del Garda.

De tre danske drenge skal nu for Ungdomsdomstolen i Verona, hvor strafferammen for dyremishandling lyder på mellem to og fire års fængsel, hvis de bliver dømt for den påståede forbrydelse. Det forlyder ikke, hvor i Danmark drengene kommer fra, eller hvor gamle de er. Det bliver heller ikke oplyst, hvad der skal ske med de implicerede i sagen nu.

I Danmark er knopsvanen en fredet art.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx