Af Ritzau/AFP - 20/08-14 21:35

USA trodser trusler: Fortsætter bombninger af ISUSA trodser trusler: Fortsætter bombninger af IS

USA har bombet 84 gange i Irak i august og fortsætter luftangreb trods trusler fra Islamisk Stat.

storybild

USA har gennemført 14 luftangreb omkring dæmningen ved Mosul i de seneste 24 timer. (Billede: Arkivfoto)

Selv om Islamisk Stat har truet med at dræbe endnu en amerikansk journalist, der holdes som gidsel, har amerikanske fly gennemført 14 luftangreb ved Iraks største dæmning i de seneste 24 timer, siger amerikanske embedsmænd.

DR's korrespondent kendte halshugget journalist: - Ekstremt svært at forstå
DR's korrespondent kendte halshugget journalist: - Ekstremt svært at forstå

Siden tirsdag har amerikanske droner og kampfly ødelagt eller beskadiget blandt andet seks af Islamisk Stats Humvees, to lastbiler med våben og flere affyringssteder, meddeler den centrale amerikanske kommando.

Med de seneste angreb er der i alt gennemført 84 amerikanske luftangreb siden den 8. august. 51 af dem var for at støtte de irakiske styrker nær dæmningen ved Mosul, som nu kontrolleres af irakiske og kurdiske sikkerhedsstyrker.

IS: Vi har halshugget amerikansk journalist
IS: Vi har halshugget amerikansk journalist

Det amerikanske udenrigsministerium har anmodet om at få yderligere 300 mand til at øge sikkerheden i Irak, siger regeringskilder i Washington. Anmodningen er ikke godkendt endnu.

USA's militær har allerede sendt over 800 soldater for at bekæmpe Islamisk Stat, der overraskende vandt kontrol over store områder i juni.

"Islamisk Stat vil overgå al-Qaeda og lave et større angreb end 11. sep. "

Militante fra Islamisk Stat, der har offentliggjort en video, som viser en halshugning af den 40-årige amerikanske journalist James Foley, truer med også at dræbe den amerikanske journalist Steven Sotloff, som bliver holdt som gidsel af gruppen.

Islamisk Stat truer med at dræbe Sotloff, hvis USA ikke indstiller luftangreb af gruppen i Irak.

USA bomber ni gange ved Erbil og vigtig dæmning i Irak
USA bomber ni gange ved Erbil og vigtig dæmning i Irak

Sotloff, som er freelancejournalist, har været forsvundet siden den 4. august sidste år, hvor han blev bortført nær Syriens største by Aleppo.

Sotloff har blandt skrevet for nyhedsmagasinet Time og for CNN.

Ifølge Ritzaus oplysninger har James Foley siddet fanget hos den samme gruppe gidseltagere, som i mere end et år tilbageholdte den danske freelancefotograf Daniel Rye Ottosen. Danskeren blev sat fri i juni mod en betragtelig løsesum.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx