Af - 20/01-15 06:28

Mirakel-baby nægtede at dø: Hjertet stoppede fem gangeMirakel-baby nægtede at dø: Hjertet stoppede fem gange

Det kan ikke tælles på en hånd, hvor mange prøvelser lille nyfødte Isla Allen måtte gå igennem.

Bildstrecke im Grossformat »

Isla Allen er et af verdens absolut sejeste babyer.

Isla Allen er et navn, der sent vil blive glemt på Nottingham Hospital i Storbritannien.

Det er nemlig navnet på den lille nyfødte baby, der for nyligt gennemgik et sandt helvede af medfødte skavanker og sygdomme, og som tilmed kom fra det med livet i behold. Det skriver Cambridge News.

Moderen, den 25-årige Maxie Foster, havde født Isla Allen efter bare 24 ugers graviditet. Og det blev starten på et voldsomt forløb for den lille nyfødte, der af moren beskrives som et mareridt:

- Jeg tror ikke, at ord kan beskrive, hvor stærkt det barn er. Hun er en kriger. Jeg kunne slet ikke forestille mig den dag, hvor jeg kunne få lov til at tage hende med hjem. Jeg kan huske, at jeg tænkte, om mit barn nu skulle dø eller leve, siger hun.

Mor bragte det ultimative offer: Nægtede at dræbe sit barn
Mor bragte det ultimative offer: Nægtede at dræbe sit barn

Forløbet startede med, at lægerne lige efter fødslen måtte give den lille nyfødte adskillige blodtransfusioner.

Og efter bare tre dage fik forældrene at vide, at deres lille nyfødte led af akut nyresvigt.

De mange kanyler i hendes krop forhindrede den lilles blodcirkulation i at fungere korrekt. Blodet havde så svært ved at nå ud i den nyfødte piges fingrespidser, at det farvede dem sorte. Det gjorde lægerne så nervøse, at de på et tidspunkt overvejede at amputere dem.

Vildt! Heltemodig kat redder efterladt baby
Vildt! Heltemodig kat redder efterladt baby

Der skulle gå otte uger, før Maxie Foster og hendes mand Anthony Allen endelig fik lov til at tage deres lille barn med hjem efter at have være indlagt på adskillige hospitaler.

I den periode havde Isla Allens hjerte været stoppet fem gange, og hun havde en enkelt gang manglet ilt i ti minutter.

Under forløbet blev hun så syg, at en del af hendes tarm på et tidspunkt var skræmmende tæt på at blive fjernet, da hun var ved udvikle en sjælden tarmsygdom.

Katie opdagede at hun var gravid: Fødte en time senere
Katie opdagede at hun var gravid: Fødte en time senere

Hun gennemgik desuden både hjerneblødninger og en sjælden hjertesygdom, før hendes forældre endelig - efter tre større operationer - fik lov til at tage hende med hjem.

I dag lider den lille pige stadig af en kronisk lungesygdom, og hun er delvist døv. Men på trods af alt, hvad der er sket, er hendes mor taknemmelig:

- Jeg er så glad for, at hun er i live, og hun får det bedre dag for dag. Men vi ved stadig ikke, hvad fremtiden bringer, sagde Maxie Foster.

LÆS OGSÅ: TV: Baby leger med fire meter lang pyhton – se hvad der sker

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx