Af Julie Laurs Bundgaard - 12/04-18 20:34

Nyfødt dreng har helt særlig historie - kom til verden FIRE ÅR efter sine forældres dødNyfødt dreng har helt særlig historie - kom til verden FIRE ÅR efter sine forældres død

Efter fødslen har der dog været nogle juridiske problemer.

storybild

Dette er et arkivfoto.

Mere end fire år efter hans forældres død er en lille dreng blevet født af en rugemor på et hospital i Kina. 

Det skriver The Guardian.

Det lyder mest af alt som plottet til science fiction film, men er rent faktisk en historie fra det virkelige liv.

Shen Jie og Liu Xi havde været gift i godt to år, da de besluttede sig for at prøve at få et barn gennem kunstig befrugtning.

Drømmen om at blive forældre blev aldrig opfyldt, mens de var i live. Blot fem dage inden Liu Xi skulle have opsat et befrugtet æg, mistede parret nemlig livet i en tragisk bilulykke i den kinesiske provins Jiangsu.

Deres alt for tidlige død blev dog ikke enden på drømmen om at sætte et barn i verden.

Parrets forældre nægtede nemlig at give op på de fire befrugtede embryoer, der lå nedfrosset på en fertilitetsklinik i Jiangsu.

I mere end tre år kæmpede de for rettighederne til deres afdøde børns befrugtede æg, og efter adskillige retsopgør lykkedes det dem at få forældremyndighed.

Lykkelig slutning

Shen Jie og Liu Xis forældre ville have en rugemor til at bære deres afdøde børns befrugtede æg. I Kina er det dog ulovligt at være rugemor, så de rejste til Laos, hvor det lykkedes dem at finde en kvinde, der ville bære barnet.

I december sidste år blev de bedsteforældre, da Shen Jie og Liu Xis lille dreng blev født på et hospital i Guangzhou mere end fire år efter, at parret døde i en bilulykke.

Liu Xis mor, Hu Xinxiand, gav den lille dreng navnet Tiantian, som betyder sød.

»Tiantians øjne ligner hans mors, men derudover ligner han mest sin far,« siger hun til det kinesiske nyhedsmedie Beijing News.

Også efter fødslen af Tiantian, har der været juridiske problemer angående forældremyndigheden af den lille dreng, og derfor har bedsteforældrene måtte tage en DNA test for at bevise, at de er beslægtede.

Bedsteforældrene har endnu ikke besluttet, hvordan de vil fortælle den lille dreng om hans forældre. Tiantians bedstefar Shen Xinan har dog udtalt, at indtil drengen bliver ældre, vil de fortælle ham, at hans forældre bor i et andet land.

»Andre børn har en mor og en far, men det har han ikke. Vi vil helt sikkert fortælle ham om det i fremtiden. Hvordan kan vi lade være?« siger han.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Karen Maj udlejede sit sommerhus: Så...
bt.dk
Arsenal-legende: Wenger-stop er en...
bt.dk
Klar FCK-føring: Men masser af...
bt.dk
Chefforhandler med overraskende nyt:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx