31/08-17 12:01; Opdateret: 31/08-17 15:01

Svensk betjent angrebet med kniv midt i StockholmSvensk betjent angrebet med kniv midt i Stockholm

En person er tilbageholdt af politiet, efter at betjent er blevet stukket med kniv i Sveriges hovedstad.

storybild

En svensk betjent er torsdag blevet angrebet med kniv i Stockholm. Free/Colourbox

Stockholm. En betjent er blevet stukket med kniv på Medborgarplatsen i det centrale Stockholm. En person er anholdt i sagen, oplyser politiet.

- Vi har en politimand, der er blevet stukket med kniv, siger Fredrik Nyhlén, efterforskningsleder hos politiet i den svenske hovedstad, til avisen Expressen.

Betjenten er blevet fragtet på hospitalet. Han meldes uden for livsfare.

- Han kan formentlig forlade sygehuset i eftermiddag, siger Lars Byström fra Stockholms politi til nyhedsbureauet TT ved 14-tiden.

Ifølge Aftonbladet er betjenten blevet stukket med kniv i nakken. Den oplysning vil politiet over for TT ikke bekræfte.

- Vi er på plads med et stort antal politifolk, og det er alt, hvad jeg kan sige, lød det tidligere fra ordensmagten.

Sagen behandles som et drabsforsøg.

- Som jeg opfatter det, er det et uprovokeret angreb. Der er intet, der tyder på en terrorhandling, siger Lars Byström.

Knivstikkeriet fandt sted ved 10.30-tiden torsdag formiddag.

Området ved Medborgarplatsen har været spærret af.

/ritzau/TT

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx