Af Mads Brandsen - 19/09-17 17:07

Politiet undrer sig gevaldigt: Hvem fylder toiletter med pengesedler?Politiet undrer sig gevaldigt: Hvem fylder toiletter med pengesedler?

En eller flere personer i Schweiz bliver ved med at skylle tusindvis af euro ud i toilettet, og politiet har ingen anelse om hvorfor.

storybild

(Billede: MIGUEL MEDINA)

Schweiz har gennem mange år været opfattet som et rigmandsparadis. Det er der mandag kommet et nyt eksempel på.

En ukendt gerningsmand har forsøgt at skylle titusinder af euro ud i toilettet i en filial af banken UBS i centrum af Genève. Om vedkommende har tørret sig bagi med sedlerne, melder historien dog intet om.

De første 500 euro-sedler blev fundet for flere måneder siden på et toilet tæt ved bankboksene, bekræfter den schweiziske anklagemyndighed over for den lokale avis Tribune de Genève. Få dage senere dukkede flere eurosedler op i toiletterne på tre nærliggende restauranter, hvor de stoppede afløbene, hvilket krævede, at der blev tilkaldt VVS-folk til at fjerne proppen.

Politiet i Genève har alt i alt fundet sedler med en samlet værdi på titusinder af euro, hvoraf mange var skåret i stykker med saks. Man formoder, at pengene kommer fra en bankboks, men har ikke identificeret hvem, den skulle tilhøre, ligesom man heller ikke har nogen anelse om, hvem der har skyllet pengene ud i toilettet.

Det er ikke ulovligt at destruere pengesedler i Schweiz, men som anklagemyndighedens talsmand Henri Della Casa siger til Bloomberg 'må der stikke noget under'.

»Derfor har vi indledt en efterforskning,« siger han.

Gerningsmændene må i øvrigt snart nøjes med at skylle mindre euro-sedler ud. Den Europæiske Centralbank vil med udgangen af næste år tage 500 euro-sedlen ud af cirkulation, fordi man mener, at den ofte benyttes til kriminelle aktiviteter som smugleri og hvidvask.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx