Af Lars Dinesen - 22/04-15 07:37

To politibetjente dræbt i attentat i KairoTo politibetjente dræbt i attentat i Kairo

Det er uvist, om drab er motiveret af fængselsdom til eks-præsident Mohammed Mursi.

storybild

(Billede: Polfoto/AP/amr Nabil)

To egyptiske politifolk er blevet dræbt af skud i hovedstaden Kairo tirsdag aften, oplyser landets indenrigsministerium.

- To uidentificerede, bevæbnede mænd begyndte at skyde mod en bil i distriktet Ain Shams i Kairo, hvor oberst Wael Tahoon var passager på vej på arbejde. Det resulterede i hans død, og en politielev, der kørte bilen, mistede også livet, siger en talsmand fra ministeriet.

Tidligere havde den statslige avis Al-Ahram skrevet, at de to mænd ikke var dræbt af skud, men i et bombeangreb.

Mærsk-skib kolliderer med containerskib
Mærsk-skib kolliderer med containerskib

Det er uvist, om drabene hænger sammen med, at landets tidligere præsident Mohammed Mursi tirsdag blev idømt 20 års fængsel for sin rolle i forbindelse med demonstranters død i 2012. Ingen har taget ansvar for politidrabene.

12 ledere fra Det Muslimske Broderskab, deriblandt Mohamed El-Beltagy og Essam El-Erian, blev også idømt lange fængselsstraffe på op til 20 år.

Mursi har sin base i Det Muslimske Broderskab, og bevægelsen har opfordret til protestdemonstrationer mod dommene.

Obama frigiver milliarder og kampfly til Egypten
Obama frigiver milliarder og kampfly til Egypten

Egypten er ramt af uroligheder, der primært udspiller sig på den nordlige del af Sinai-halvøen. Siden Mursi blev afsat som præsident i midten af 2013, er hundredvis af soldater og politifolk blevet dræbt i landet.

En militant gruppe, der kalder sig Sinai-provinsen og har svoret troskab til den ekstremistiske gruppe Islamisk Stat, har tidligere taget ansvaret for sådanne angreb, men gruppen fokuserer primært sine angreb på Sinai-halvøen.

Andre grupper har tidligere udført angreb i Kairo og andre storbyer.

LÆS OGSÅ: Den Arabiske Liga vil reducere Irans indflydelse

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx