Af Webstud/AS - 18/08-17 22:57

Hun blev skudt fordi hun gik i skole - nu starter hun på verdensberømt universitetHun blev skudt fordi hun gik i skole - nu starter hun på verdensberømt universitet

I år 2012 blev den 15-årige pakistanske pige Malala skudt i hovedet, fordi Taliban havde forbudt piger at gå i skole.

storybild

Her ses den 20-årige Malala Yousafzai.

Fem år efter skal den nu 20-årige børneaktivist starte på Oxford University, skriver The Guardian.

Verdens yngste modtager af Nobels Fredspris, Malala Yousafzai, blev skudt i hovedet på vej hjem med skolebussen, da Taliban ville slå hende ihjel for at stoppe hendes kamp for pigers ret til at gå i skole.

Kuglen gik ind i toppen af hendes hoved, ud gennem nakken og endte i Malalas skulder. Taliban fik ikke sin vilje, for trods de hårde odds overlevede teenagepigen, og fortsatte ufortrødent sin kamp for pigers ret til skolegang. I dag er hun et forbillede for mange, og er senest blevet udnævnt som FN's fredsambassadør

På Twitter skriver Malala, at hun er blevet optaget på Lady Margaret Hall-universitetet, der er en del af Oxford University, hvor hun skal studere filosofi, politik og økonomi.

Hun fik en Twitter-profil i sidste måned og har allerede over 800,000 følgere.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx