Af Maria Christine Madsen - 03/01-18 09:39

Han havde ingen penge og intet job: Men så fandt han et støvet tæppe i skabet, som ændrede hans liv Han havde ingen penge og intet job: Men så fandt han et støvet tæppe i skabet, som ændrede hans liv

Han var uden penge og uden arbejde, da han udrustet med blot et spinkelt håb trådte ind i auktionshuset. Syvoghalvfjerds sekunder senere forlod han stedet som mangemillionær. Alt sammen takket være et tæppe, der havde samlet støv i hans skab i flere år.

Tæppe solgt for millioner

Der er dog efterfølgende blevet slået revner og sprækker i glæden over de mange millioner, fortæller amerikanske Loren Krytzer til CNBC.

For ti år siden mistede han et af sine ben i en bilulykke, og siden har han levet af de få penge, han fik i understøttelse om måneden, mens han sammen med sin familie boede i en hytte i Leona Valley i den amerikanske delstat Californien.

Hans liv blev dog forandret, da han en dag sad og så antikvitets-programmet 'Antiques Roadshow'. En af de medvirkede fremviste et tæppe magen til det, som han havde arvet efter sin bedstemor. I tv-programmet blev tæppet vurderet til at være omkring tre millioner værd.

Det fik Loren Krytzer til at finde det gamle tæppe frem fra skabet, hvor det sammenkrøllet og glemt havde ligget i syv år.

Håbede blot på nogle tusinde kroner

I begyndelsen tænkte han, at han måske kunne få nogle hundrede eller tusinde kroner for tæppet, men da han fremviste det for auktionshuset John Moran Auctioneers, viste det sig, at han stod med noget, der var langt mere værdifuldt mellem hænderne: Det viste sig at være et ægte Navajo-tæppe fra 1800-tallet.

Da auktionen fandt sted den 12. juni 2012, var det hele overstået på 77 sekunder.

Buddene på tæppet lød på først 930.000 kroner, så tre millioner, seks millioner og til sidst landede det på lidt mere end ni millioner.

»De blev nødt til at komme over med vand og alt muligt til mig og tørre sved af min pande. Jeg begyndte at hyperventilere, fordi jeg ikke kunne tro på det. Jeg blev helt slap og kunne ikke trække vejret,« husker Loren Krytzer om det øjeblik, hvor han pludselig blev mangemillionær.

Dagene efter brugte han på at komme sig og tænke det hele igennem. Efterfølgende har han købt to huse - et med en pool, som han nu bor i sammen med sin hustru, Lisa, og et som de lejer ud. Derudover brugte han også nogle af pengene på at invitere Lisa og hendes tre døtre på et cruise til Mexico.

»Det var så svært at forstå. Jeg har arbejdet hele mit liv. Jeg arbejdede i byggebranchen (før ulykken, red.), jeg købte aldrig noget, jeg sparede aldrig op, jeg har altid bare lejet. Jeg købte biler brugt, for det var det eneste, jeg havde råd til. Jeg har levet fra lønseddel til lønseddel, siger Loren Krytzer til CNBC.

Skår i glæden

Dog var det hele ikke kun lykke, for der opstod hurtigt også skår i glæden. Flere medlemmer fra hans familie, som han ikke havde hørt fra i årevis, begyndte at ringe til ham og bede om at få del i pengene, ligesom hans søster truede ham med at lægge sag an - hun har dog senere trukket det tilbage.

Selvom han har fået flere penge mellem hænderne nu, betyder det ikke, at han slipper for at bekymre sig om dem.

På grund af indtægten for salget af tæppet får han ikke længere understøttelse, og de ni millioner kroner forsvinder derfor hurtigere, når han ikke har en indtægt ved siden af. Samtidig skal han hvert år betale godt 60.000 kroner i forsikringer og ejendomsskat.

»Vi bliver beskattet til døde her. Jeg har ikke råd til det,« siger han til CNBC.

Derfor overvejer familien nu at flytte et andet sted hen, hvor der er billigere bo, så pengene kan række længere.

»Jeg er fra Californien, jeg voksede op her, men uden et arbejde er det hårdt at overleve,« forklarer han.

På trods af skårene er Loren Krytzer dog mest af alt lykkelig for pengene, da han mener, de har været med til at redde hans liv.

»Jeg tror helt sikkert, at jeg er her, fordi jeg for år siden fik forandret mit liv. Jeg har været meget igennem, og jeg fortæller andre, at det kræver en stærk tro og en stærk psyke. Uden det, kan du ikke klare det,« siger han.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Tallene eksploderer: Nu må tusindvis...
bt.dk
Annette Heick: Kald mig bare snob!
bt.dk
Han står bag USA's mest omtalte bog:...
bt.dk
Efter vanvittig målfest: Brøndby...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx