Af Sebastian Kirk - 28/10-17 16:03

14-årig model kollapsede på catwalken: Nu er hun død14-årig model kollapsede på catwalken: Nu er hun død

En 14-årig russisk model har mistet livet under et modeshow i Shanghai.

storybild

14-årige Vlada Dzyuba døde af udmattelse til et modeshow i Kina.

En bare 14-årig pige har mistet livet efter en udmattende arbejdsdag på 12 timer uden pauser.

Russiske Vlada Dzyuba var til et modeshow i Shanghai i Kina, da hun pludselig faldt om og røg i koma. På hospitalet fandt man ud af, at hun led af 'fuldstændig udmattelse' og kronisk meningitis. Det skriver Daily Mail.

Den unge model kom aldrig til bevidsthed igen, og to dage senere mistede hun livet.

Vlada Dzyuba blev angiveligt presset til det yderste, selv om hendes kontrakt kun tillod, at hun arbejdede tre timer om ugen. Hun var efter sigende 'for bange' til at bede om lægehjælp under sit tre måneder lange ophold i Kina.

»Hun ringede til mig og sagde 'mor, jeg er så træt. Jeg vil virkelig gerne sove',« siger pigens grådkvalte mor, Oksana, ifølge Daily Mail til det russiske medie The Siberian Times.

»Det må have været der, hun begyndte at blive syg. Og så steg hendes temperatur. Jeg sov ikke selv og ringede konstant til hende og bønfaldt hende om at tage på hospitalet,« fortsætter moren.

Som mange andre unge russiske piger var Vlada Dzyuba blevet rekrutteret af et kinesisk modelbureau.

Lederen af det bureau, der havde arrangeret pigens tur til Kina, Elvira Zaitseva, udtaler ifølge Daily Mail, at man ikke troede, det kunne komme så vidt.

»Ingen havde forventet, at det ville føre til sådanne konsekvenser. Vi høster nu, som vi har sået,« lyder det.

Ombudsmanden for menneskerettigheder i Moskva, Pavel Mikov, vil undersøge sagen personligt, har han udtalt.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx