Af Mads Brandsen - 29/10-17 20:06

Svensk politiker klædte sig ud som Peter Madsen til halloweenSvensk politiker klædte sig ud som Peter Madsen til halloween

Videoen på Instagram udløste et voldsomt stormvejr.

Ubådssagen - Peter Madsen - Kim Wall

Lørdag aften var lokalformanden for det svenske borgerlige parti, Moderaterna, i Göteborg-forstaden Torslanda til halloweenfest.

Her var Pontus Båth klædt ud som den drabssigtede ubådskaptajn Peter Madsen, skriver den svenske avis Expressen/GT.

Avisen er i besiddelse af en nu slettet video fra Instagram, hvor politikeren poserer med teaterblod i hovedet.

Han befinder sig på et badeværelse, hvor man angiveligt kan se, at væggene er dækket med rød farve. Pontus Båth bærer desuden et navneskilt på brystet, hvor der står 'Peter Madsen', ligesom han i videoen nævner navnet på ubådskaptajnen, der er varetægtsfængslet og sigtet for mordet på den svenske journalist Kim Wall samt sigtet for usømmelig omgang med hendes lig.

I første omgang afviste Pontus Båth, der næste år stiller op til Riksdagen, at han stod bag videoen, men forklarer sig i en skriftlig kommentar til Expressen:

'I går var jeg til en privat halloweenfest, hvor temaet var at klæde sig ud som den mest skrækindjagende person, du kunne forestille mig. Jeg har indset, at min udklædning sårede mennesker, hvilket selvsagt ikke var min mening. Jeg kan godt se nu, at jeg udviste dårlig dømmekraft, og at det var upassende, og det er jeg ked af,' skriver Pontus Båth til mediet.

Det er Moderaternas politiske leder i Göteborg helt enig med ham i.

»Jeg synes, det er udtryk for dårlig dømmekraft. Det er kommet bag på mig. Jeg synes, det er upassende, og jeg er forbløffet,« siger Jonas Ransgård til Expressen.

Ifølge Aftonbladet er det endnu usikkert, om sagen vil få konsekvenser for Pontus Båth.

Det er ikke første gang, den svenske politiker er i vælten. I marts afslørede Expressen, at Pontus Båth er blevet politianmeldt af to domstole i Göteborg for bedrageri med tabt arbejdsfortjenste, som han fik udbetalt i sin egenskab af domsmand.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx