16/03-18 02:55

Trumps panel om afrikansk dyreliv er fyldt med trofæjægereTrumps panel om afrikansk dyreliv er fyldt med trofæjægere

Donald Trump har valgt flere trofæjægere og venner til et panel, der skal diskutere import af jagttrofæer.

storybild

Washington. Adskillige trofæjægere og venner af USA's præsident, Donald Trump, er en del af et ekspertpanel, som præsidenten har nedsat for at diskutere en ændring af reglerne for import af afrikanske jagttrofæer.

Det skriver AP.

Det amerikanske nyhedsbureau har gennemgået de 16 panelmedlemmers baggrund og opslag på sociale medier.

Gennemgangen indikerer, at panelet i høj grad er af samme overbevisning som Trump. Den amerikanske præsident mener, at amerikanske jægeres jagt i Afrika bidrager med flere penge til bevarelsen af truede dyrearter.

Flere af medlemmerne i panelet har direkte tilknytning til Trump-familien.

Donald Trump har tidligere kaldt storvildtjagt for et "gysershow" i tweets.

Alligevel har det amerikanske indenrigsministeriums enhed for dyreliv arbejdet for at lempe reglerne for import af jagttrofæer.

Medlemmerne i Trumps ekspertpanel mødes første gang fredag.

Og blandt medlemmerne er højt profilerede medlemmer fra Safari Club International, der arbejder for at forsvare retten til at jage.

Også medlemmer fra våbenlobbyen National Rifle Association er med.

Det samme er repræsentanter fra riffel- og bueproducenter samt jægere, der bryster sig af at have nedlagt "The Big Five": En elefant, et næsehorn, en løve, en leopard og en kafferbøffel.

Tidligere på ugen protesterede mere end 20 forskellige dyrelivs- og miljøgrupper mod den ensidige sammensætning af panelet.

De mener, at det strider imod landets lov om ekspertpaneler. Her lyder det, at sådanne paneler altid skal være balancerede i forhold til synspunkter.

Medlemmerne må heller ikke være farvede af personlige interesser.

En talsmand for indenrigsministeriet understreger, at Trumps panel består af folk med forskellige holdninger og forskellige bidrag til diskussionen.

/ritzau/AP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

50-årig verdensstjerne skal være far
bt.dk
FOA-formand slår fast midt i...
bt.dk
Dansk stjernerytter efter sit...
bt.dk
'Nogen af os vil altid gå rundt og...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx