Af Katrine Frederikke Wandrup - 14/02-18 22:14

Skyderi på skole i USA -  mindst 20 frygtes såretSkyderi på skole i USA - mindst 20 frygtes såret

Gerningsmanden skulle stadig være på fri fod.

storybild

Arkivfoto. (Credit Image: © Scott Keeler/Tampa Bay Times via ZUMA Wire) (Billede: Scott Keeler)

Var du vidne til skudepisoden? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Politiet i det sydlige Florida er rykket ud til anmeldelser om et skyderi på en skole. Ifølge journalister fra lokale medier oplyser brandfolk og betjente om et tocifret antal sårede.

Den lokale afdeling af tv-stationen CBS skriver, at brandfolk på stedet oplyser, at mindst 20 og muligvis 50 personer er kommet til skade ved hændelsen.

Mediet CBS4 Miami skriver på Twitter, at studerende nu får lov til at forlade skolen med hænderne i vejret.

Det lokale politi beder på sociale medier lærere og elever på skolen om at barrikadere sig, indtil politiet indfinder sig.

Politiet i Broward County, som området hedder, oplyser videre på deres Twitter-konto, at en gerningsmand er på fri fod.

Både præsident Donald Trump samt Floridas guvernør, Rick Scott, er blevet underrettet om situationen og følger den.

Ifølge avisen Sun Sentinel går omkring 3000 elever på skolen, der tæller klasser fra niende til tolvte klassetrin.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Tusinder af danskere er utilfredse...
bt.dk
Ben & Jerrys fejrer fødselsdag med...
bt.dk
Lars Løkke henvender sig direkte til...
bt.dk
Husker du Sascha Dupont fra Hit med...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx