17/11-17 18:24

Over 10.000 dokumenter om Kennedy-mordet offentliggøresOver 10.000 dokumenter om Kennedy-mordet offentliggøres

USA's nationalarkiv, Nara, har fredag offentliggjort 10.411 FBI-dokumenter om mordet på John F. Kennedy.

storybild

Mordet på John F. Kennedy har gennem tiden skabt grobund for alternative forklaringer, og derfor bliver dokumenterne fra sagen offentliggjort. Scanpix/Reuters/arkiv

København. For femte gang i år bliver der offentliggjort dokumenter fra mordet på præsident John F. Kennedy i 1963.

Det er USA's nationalarkiv, Nara, der fredag har offentliggjort 10.411 FBI-dokumenter, der aldrig før har været offentliggjort. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Nara er et uafhængigt regeringsorgan, som opbevarer statsdokumenter og historiske fortegnelser.

De oplyser, at 8336 af dokumenterne bliver offentliggjort i sin fulde form, mens 2408 bliver offentliggjort med få redigeringer.

Ifølge AP er der omkring fem millioner dokumenter, og størstedelen af dem er offentlige. Men nogle af dokumenterne er blevet holdt tilbage for at beskytte individer, kilder og metoder i efterretningstjenesterne og nationens sikkerhed.

Dokumenterne bliver frigivet, fordi George W. Bush senior underskrev en lov i 1992.

Loven kræver, at alle dokumenterne skal frigives inden for 25 år, med mindre at præsidenten vurderer det som skadeligt for nationen.

Sidste måned sagde Donald Trump, på 25-året for George Bush' underskrift, at han har "intet valg" end at lytte til efterretningstjenesternes ønske om fortsat at tilbageholde nogle dokumenter.

Men på trods af modstanden fra efterretningstjenesten CIA og forbundspolitiet, FBI, lovede Donald Trump, at han ikke vil stå i vejen for frigivelsen af samtlige dokumenter om drabet.

- Jeg gør dette for at sikre gennemsigtighed og for en gang for alle at få sat en stopper for konspirationsteorier, skrev Trump på Twitter.

Det er i alt 144 journaler, der nu er offentlig for interesserede.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx