Af - 23/03-14 13:36; Opdateret: 23/03-14 14:12

Rørende kortfilm vil få dig til at overveje børns opvækstRørende kortfilm vil få dig til at overveje børns opvækst

En fiktiv kortfilm portrætterer, hvilke oplevelser et plejebarn kan gå og gemme på, i forsøget på at skabe opmærksomhed omkring – og hjælpe – amerikanske plejefamilier.

- Nogle gange sårer nogle dig så meget, at det helt stopper med at gøre ondt. Indtil noget får dig til at føle igen. Og så kommer det hele tilbage: hvert ord, hver skade, hvert øjeblik.

Sådan lyder de første ord fra en lille pige i kortfilmen 'ReMoved', der i løbet af weekenden er blevet set over 200.000 gange.

Kortfilmen tager udgangspunkt i plejesystemet i USA, og fortællingen sætter fokus på det mørke og potentielle håb, der kan eksistere i et plejebarns baggrund.

Dansk far og søn har været på flugt siden 2012
Dansk far og søn har været på flugt siden 2012

Historien handler om Zoe, der fortæller om livet med en voldelig far og magtesløs mor. Efter myndighederne fjerner hende fra hjemmet, flyttes hun fra familie til familie, oftest adskilt fra sin lillebror. Fortællingen indfanger den smerte og håbløshed, plejebørn kan møde, fordi de føler, de er uønskede.

- Vi lavede ReMoved med ønsket om, at den ville blive brugt til at skabe bevidsthed, opmuntring og være brugbar i 'træningen' af plejeforældre, forklarer personerne bag i videoens beskrivelse.

Anklage: Fynsk ægtepar mishandlede børn i 30 år
Anklage: Fynsk ægtepar mishandlede børn i 30 år

Det er umuligt fuldt ud at forstå livet og følelserne af et barn, der går gennem plejesystemet, men her portrætteres sagen i et poetisk lys med mærker af frygt, vrede, vemodighed og en lille smule håb.

I USA er omkring 397.000 børn en del af plejesystemet. En undersøgelse foretaget af American Academy of Pediatrics viser, at op mod halvdelen af børnene i plejesystemet har kroniske helbredsproblemer, og op til 80 procent har alvorlige, følelsesmæssige problemer.

Du kan se videoen øverst i artiklen

LÆS OGSÅ: Autistisk dreng beder LEGO om hjælp i video: Min største drøm er...

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx