17/04-18 06:30

Canada hjemkalder diplomatfamilier fra Cuba i mystisk sagCanada hjemkalder diplomatfamilier fra Cuba i mystisk sag

Allerede i 2016 begyndte udenlandske diplomater i Cuba at rapportere om mystiske symptomer såsom høreskader.

storybild

Ifølge den canadiske regering vil landets diplomater fremover blive udsendt til Cuba uden deres familier. På billedet her ses Canadas premierminister, Justin Trudeau. Scanpix/Enrique De La Osa/arkiv

Montreal. Canada hjemkalder familiemedlemmer til diplomater, som er udsendt til Cubas hovedstad, Havana.

Det oplyser den canadiske regering, der fortsat undersøger "usædvanlige helbredssymptomer", som blev rapporteret af regeringsansatte sidste år.

Der er ikke meldt om nye sygdomstilfælde siden efteråret sidste år. Men canadiske diplomatfamilier, der i mellemtiden er vendt hjem til Canada, bliver ved med at rapportere om symptomer.

Det gælder blandt andet svimmelhed, hovedpine og manglende evne til at koncentrere sig, oplyser regeringskontoret Global Affairs Canada ifølge nyhedsbureauet dpa.

Kontoret oplyser videre, at canadiske diplomater fremover vil blive udsendt til Cuba uden deres familier.

Ifølge canadiske myndigheder forbliver årsagen til symptomerne ukendt, "men den kan være menneskeskabt", lyder det.

Samtidig tilføjer den canadiske regering, at der er risiko for, at symptomerne kan medføre hjerneskade.

Allerede i 2016 begyndte amerikanske diplomater i Cuba at rapportere om lignende mystiske symptomer, og USA's regering begyndte at undersøge muligheden for, at de var blevet angrebet med ultralydsenheder.

22 amerikanske diplomater og familiemedlemmer skal således på mystisk vis have fået permanente høreskader eller hjerneskader under deres ophold i Cuba. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Cubanerne har nægtet, at de skulle være involveret eller kende til de mulige angreb, og USA har ikke beskyldt nogen for at stå bag.

Dog har den amerikanske regering kritiseret Cuba for ikke at beskytte amerikanske medarbejdere i landet. Som konsekvens heraf bad USA 15 diplomater fra Cubas ambassade i Washington om at forlade landet i oktober sidste år.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dansk topforsker: Jeg vil hellere på...
bt.dk
Se kortet: Disse byer mister deres...
bt.dk
NU blomstrer kirsebærtræerne - se det...
bt.dk
Farvel og tak: 24.000 danskere...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx