Af Webstud/AS - 21/11-17 22:51

Kim K og Rihanna forsvarer livstidsdømt pige: - Jeg beder til Gud at I ikke får børnKim K og Rihanna forsvarer livstidsdømt pige: - Jeg beder til Gud at I ikke får børn

I 2004 sad den 16-årige Cyntoia Brown i retten, anklaget for mord og prostitution. I dag er hun 29 år gammel, har siddet 13 år i fængsel og kan først søge om prøveløsladelse om 38 år. Nu lader det dog til, at hun får pludselig hjælp fra en uventet kant.

storybild

En 29-årig kvinde, som har siddet fængslet i 13 år, er pludselig blevet genstand for stor omtale, efter verdensstjerner på sociale medier opfordrer til at løslade hende, skriver Newsweek.

LÆS OGSÅ: Verdens måske mest berømte fange er blevet løsladt

Cyntoia Brown havde en tumultarisk barndom. Hendes alkoholiske mor bortadopterede hende, og som 16-årig stak hun af fra plejefamilien, hvorefter teenageren blev hvervet af en alfons ved navn 'Kutthroat'.

En aften blev Cyntoia samlet op af en 43-årig ejendomsmægler ved navn Johnny Allen. Da de ankom til hans hus, blev Cyntoia, som var blevet dopet og voldtaget i ugerne op til, bange for, at han ville skyde hende, da huset var fyldt med våben. Hun tog et våben og skød han - angiveligt i selvforsvar.

Sådan så dommerne det ikke, og Cyntoia Brown blev idømt en livstidsdom.

LÆS OGSÅ: Tyrkisk anklager kræver tysk og svensk aktivist løsladt

Nu har Rihanna delt et billede om sagen med sine 58 millioner på Instagram. Hun skriver blandt andet:

'Til alle jer, som er ansvarlige for dette barns dom: jeg beder til Gud, at I ikke får børn, for det her kunne være jeres datter [...]'

Opslaget har fået en million likes, og det er ikke kun Rihanna, der deler budskabet. Også Kim Kardashian har givet sit besyv med:

'Systemet har fejlet. [...] Jeg har ringet til mine advokater for at se, hvad der kan gøres for at fikse det her.'

Du kan lære mere om Cyntia Brown-sagen her:

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx