Af - 20/10-14 11:28

Svensk ubådsjagt: Kan være russiske elitesoldaterSvensk ubådsjagt: Kan være russiske elitesoldater

En svensk ekspert vurderer, at en mulig russisk ubåd kan være et led i en hemmelig militæroperation.

storybild

En svensk ekspert vurderer, at den ubåd, der er blevet set flere gang i den svenske skærgård over weekenden, kan være led i en operation fra de russiske specialstyrker, Spetsnaz.

Forfatter og Ruslandsekspert, Vera Efron, har skrevet bøger om både Spetsnaz og den strandede ubåd Kursk, hun mener, at grunden til den svenske panik i forsvaret, kan skyldes en operation fra Spetsnaz på svensk territorium. Det skriver svenske Aftonbladet.

Ruslandseksperten flygtede selv fra Sovjetunionen i 80'erne. Siden hen har hun blandt andet været i Tjetjenien for at se, hvordan de russiske specialstyrker arbejder. Hun mener dog, at det er for tidligt at sige noget definitivt om, hvem det kan være, der opererer bag de svenske grænser. Alligevel vil hun ikke udelukke de russiske kommandosoldater.

- Man ved aldrig. Det kan være spetsnaz, men det kan også være nogle andre, vurderer hun.

Ekspert vurderer: Denne type ubåd gemmer sig i Skärgården
Ekspert vurderer: Denne type ubåd gemmer sig i Skärgården

I Vera Efrons sidste bog, 'Med sikte mod Sverige' beskriver hun, hvordan Sovjetunionen havde nøje planer for, hvordan man kunne indtage Sverige.

En anden svensk ekspert har et bud på, hvad de mulige russiske specialsoldaters ærinde er på det svenske territorium.

Forsvarseksperten Lars Gyllenhaal vurderer, at der kan være tale om en opsætning af nyt overvågningsudstyr. Eksperten har, sammen med sin medforfatter, interesseret sig voldsomt for strategierne fra den tidligere supermagt i øst.

- Vi ville finde ud af, hvordan det stod til med Ruslands interesse for Sverige. Vi er formentlig kommet så langt som man kan, uden at bryde ind i Kreml, siger han til svenske Expressen.

Mystisk ubåd: Rusland afviser problemer med fartøjer
Mystisk ubåd: Rusland afviser problemer med fartøjer

De tidligere sovjetter har særligt haft fokus på at få kortlagt deres mulige mål i strategisk øjemed.

- Vi har set en massiv sovjettisk interesse og villighed til at bruge penge. De har allerede gjort en kæmpe indsats for at kortlægge det svenske mål, siger forsvarseksperten til Expressen.

Han mener, at russernes kort over Sverige faktisk er meget bedre og mere detaljerede end svenskernes egne. Og det er der flere, der mener.

I Canada bruger man for eksempel den tidligere supermagts kortlægning i søfarten. Kvaliteten overgår simpelthen de lokale kartografers arbejde.

Svensk ubådsjagt: Mystisk skib skulle til Danmark
Svensk ubådsjagt: Mystisk skib skulle til Danmark

Bortset fra dengang, da den sovjettiske ubåd U137 gik på grund ud for Landskrona i 1981, er der ingen offentliggjorte beviser på, at russerne har været på spil bag de svenske grænser.

Ifølge svenske Aftonbladet er hele 15 krigsskibe og 200 soldater i gang med den store ubådsjagt.

LÆS OGSÅ: Svensk forsvar i alarm over ubåd-mistanke

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Åbenhjertig Michael Laudrup: Derfor...
bt.dk
Legendarisk stjerne gør endelig comeback
bt.dk
Efter måneders politisk kaos: Nu får...
bt.dk
Mange har misforstået hot tendens:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx