Af Sebastian Kirk - 02/02-18 09:05

Nu bliver porno med Emma Watson og Taylor Swift fjernetNu bliver porno med Emma Watson og Taylor Swift fjernet

En ny teknologi har banet vejen for overbevisende forfalskninger med kendte kvinders ansigter i pornovideoer. Ikke alle jubler.

storybild

Emma Watson er blandt de kendte kvinder, der figurerer i de falske pornofilm. (Billede: SOLAL/SIPA)

Kort efter at have set dagens lys bliver en række falske pornovideoer med kendte kvinder i hovedrollerne nu systematisk fjernet fra internettet.

Der er tale om såkaldte 'deepfakes', der har spredt sig med lynets hast i løbet af januar. Videoerne er blevet til takket være en ny teknologi, der gør det nemt at udskifte ansigtet på en person i en video med en anden persons ansigt.

Resultatet er ofte skræmmende nøjagtigt - og det har altså resulteret i, at der på det seneste er dukket en lang række hardcore pornoklip op med kendte ansigter som Emma Watson, Taylor Swift og Gal Gadot.

Herover: Introen til en pornofilm, hvor 'Wonder Woman'-stjernen Gal Gadots ansigt er blevet sat ind på en pornostjernes krop.

En stor del af disse videoklip er blevet delt via hjemmesiden Gfycat.com - men nu har det amerikanske selskab bad siden valgt at fjerne alle deepfakes med kendte kvinder fra sin platform.

»Vi fjerner aktivt dette indhold,« siger en talsperson fra Gfycat til The Verge og fortsætter:

»Vores retningslinjer tillader os at fjerne indhold, som vi finder anstødeligt.«

Det er imidlertid ikke alle, der finder fænomenet lige frastødende. I et populært indlæg på et deepfakes-forum på Reddit påtaler en bruger kritikken således:

'Det arbejde, vi laver her i dette fællesskab, er ikke med skadelige intentioner. Tværtimod. Vi maler med en revolutionerende, eksperimenterende teknologi - en som meget vel kan forme fremtiden for medier og kreativt design,' lyder det blandt andet.

Teknologien bliver da heller ikke udelukkende brugt til porno. Men som så ofte set før, så bliver nye teknologier udviklet hurtigere, hvis nøgne kvinder er involveret.

Herunder er Donald Trums ansigt - med tvivlsom succes - blevet sat ind på karakteren Michael Scott i tv-serien 'The Office':

Deepfakes

Teknologien bag de såkaldte deepfakes er ikke helt ny, men den er blevet mere udbredt, efter computerprogrammet FakeApp blev udgivet gratis for alle i sidste måned. Programmet er ifølge udvikleren blevet downloadet mere end 100.000 gange, skriver BBC.

Den samme teknologi brugte man eksempelvis også - i en noget mere professionel form - til at sætte en ung Carrie Fischers ansigt ind som Prinsesse Leia i 'Star Wars'-spinoffen 'Rogue One' i 2016.

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Lejlighed på 15 kvadratmeter solgt...
bt.dk
Dansk sangerinde taler ud om mandens...
bt.dk
Bemærkede du de søde detaljer?...
bt.dk
OL-stjerne i tårer efter bryst-ups:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx