30/07-17 13:15; Opdateret: 30/07-17 17:15

Venezuelas præsident har skudt kontroversielt valg i gangVenezuelas præsident har skudt kontroversielt valg i gang

- Jeg vil være den første til at stemme på fred, siger præsident Maduro på dagen for udskældt valg.

storybild

Caracas. Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, har afgivet sin stemme i et omstridt valg, hvor en ny lovgivende forsamling får magt til at ophæve landets kongres.

Det skriver den spanske avis El País.

Den socialistiske leder var i stemmeboksen, kort tid efter at valgstederne blev åbnet. Det skete søndag morgen klokken seks lokal tid.

- Jeg ville være den første til at stemme, sagde Maduro til de fremmødte medier.

- Den første til at stemme på fred, på uafhængighed, på Venezuelas suverænitet og på en fredelig fremtid.

Handlingen blev vist på den statslige tv-station VTV under overskriften "første stemme for fred", skriver El País.

Men fred har der ikke være meget af de seneste måneder.

Over 100 venezuelanere har mistet livet, og flere end 2000 er blevet såret. Uroen har fundet sted ved næsten daglige demonstrationer mod Maduro og søndagens valg.

Tidligt søndag morgen er tre aktivister døde i den vestlige Los Andes-region i nye sammenstød. Det skriver den venezuelanske avis El Nacional.

Forud for valget har militæret planlagt at sende flere end 230.000 soldater på gaden på grund af frygten for flere optøjer. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Den nye lovgivende forsamling, som præsidenten ønsker at indføre, skal bestå af 545 medlemmer.

Men kritikere mener, at landets valgsystem favoriserer landområder, hvor Maduro er særligt populær, over oppositionsvenlige byer såsom hovedstaden Caracas.

Samtidig er langt de fleste kandidater til de 545 pladser i den nye forsamling er tilhængere af præsidenten. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Forsamlingens primære opgave bliver at omskrive Venezuelas forfatning.

Den nye forsamling vil samtidig give Maduro næsten ubegrænsede beføjelser.

Kritikere af Maduros plan frygter, at den ny forsamling vil sende landet i retning mod et diktatur.

Flere end 70 procent af landets befolkning er imod Maduros planer. Det viser en undersøgelse fra analyseinstituttet Datanalisis.

Den viser desuden, at otte ud af ti venezuelanere vil af med landets præsident, skriver nyhedsbureauet AFP.

Og både USA, EU og flere latinamerikanske lande - heriblandt Argentina, Brasilien, Colombia og Mexico - har kritiseret søndagens afstemning.

Den politiske uro i Venezuela finder sted, samtidig med at det olierige land mangler både mad og medicin, lider under stigende kriminalitet og en stigende inflation.

Den økonomiske krise er udløst af et fald i oliepriserne i 2014.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Skud affyret i boligområde
bt.dk
Mand trak kniv i supermarked: Kan du...
bt.dk
Meghan Markles halvsøster afbrudt...
bt.dk
Tv-ekspert stiktosset over p-afgift:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx