Af Ritzau - 22/04-17 06:08; Opdateret: 22/04-17 13:32

Krigsskibe fra USA kommer til Det Japanske Hav om få dageKrigsskibe fra USA kommer til Det Japanske Hav om få dage

Ifølge den amerikanske vicepræsident er flådeenhed med hangarskib snart fremme i Det Japanske Hav.

storybild

En amerikansk gruppe krigsskibe ankommer i løbet af nogle dage til Det Japanske Hav. Tidligere var der forlydender om, at flådegruppen med hangarskibet USS Carl Vinson (foto) var på vej mod havet ud for Nordkorea. (Billede: Scanpix/Mc3 Matt Brown)

En flådeenhed anført af hangarskibet USS Carl Vinson vil snart befinde sig i Det Japanske Hav.

Det oplyser USA's vicepræsident, Mike Pence, lørdag under et besøg i Australien.

- Vores forventning er, at de vil være i Det Japanske Hav i løbet af nogle dage. Før udgangen af denne måned, siger han på et pressemøde i Sydney ifølge AFP og Reuters.

Der har været en del forvirring om, hvor krigsskibene egentlig var på vej hen.

For godt en uge siden meddelte Det Hvide Hus, at det havde beordret flådeenheden til at sætte kurs mod farvandet mellem Japan og den koreanske halvø.

Det skulle sende et stærkt signal til Nordkorea og give den amerikanske præsident Donald Trump forskellige muligheder i en krise med Nordkorea.

- Vi sender en flådestyrke, erklærede Trump i et interview med Fox News.

Men skibene var på det tidspunkt på vej i en helt anden retning, skrev The New York Times tidligere denne uge.

De var på vej for at deltage i flådemanøvrer med Australiens flåde i Det Indiske Ocean. Det er over 5600 kilometer sydvest for den koreanske halvø.

Det hele medvirkede til, at der blev offentliggjort en falsk historie om, at den amerikanske flådeenhed var på vej i høj fart til havet ud for Nordkorea.

At skibene skulle have plottet en position ud for Nordkorea ind, blev taget ilde op af styret i Pyongyang.

Gennem det statslige nyhedsbureau KCNA oplyste styret, at Nordkorea er klar til krig, hvis USA optrapper den militære tilstedeværelse ved den koreanske halvø yderligere.

- Dette viser, at USA's skødesløse bestræbelser på at invadere Nordkorea har nået en ny fase, sagde en talsmand fra det nordkoreanske udenrigsministerium til KCNA ifølge Reuters.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx