Af Julie Laurs Bundgaard - 29/07-17 21:58

Kvinde blev bidt af en kat - nu er hun død Kvinde blev bidt af en kat - nu er hun død

Endnu en grund til ALTID at søge hjælp, når man har slemme sår.

storybild

Arkivfoto: Iris

En japansk kvinde er død af en flåtvirus, som en herreløs kat smittede hende med. Det kan potentielt være første gang i verdenshistorien, at et dyr smitter et menneske med sygdommen.

Det skriver BBC.

Kvinden, der angiveligt var i 50erne, døde efter ti dage på hospitalet. Hun blev indlagt, kort efter hun var blevet bidt af en syg herreløs kat, som hun ville redde, og derfor havde fragtet til dyrlægen.

Det er siden blevet bekræftet fra officielt hold, at kvinden havde udviklet SFTS - en sygdom, der er overført af bid fra en særlig gruppe virusbærende flåter.

På hospitalet fandt man ingen flåtbid på kvinden, og derfor mener lægerne, at hun blev smittet af den herreløse kat. Hvis det er tilfældet, kan det være første gang i verdenshistorien, at et dyr smitter et menneske med sygdommen. Det udtaler flere eksperter til AFP.

STFS, også kendt som thrombocytopenia syndrome er en relativ ny smitsom virus, som florerer i Kina, Korea og Japan. Blandt symptomerne er feber, opkast, diarre, organsvigt og fald i antallet af hvide blodlegemer.

Virussen dræber angiveligt op til 30 procent af de inficerede og er særligt farlig for folk, der er over 50 år gamle.

Ifølge Japan Times, opdagede man STFS for første gang i tilbage 2013 og siden da, er 266 mennesker blevet smittet - 57 af dem døde som følge af virussen.

Japans sundhedsministerium understreger, at kvindens dødsfald er et sjældent tilfælde. De anbefaler dog, at man er yderst påpasselig, når man er i kontakt med syge dyr.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Skudramt lærer tackler elev og...
bt.dk
Har du set sådan én før? Mystisk...
bt.dk
Scorede i finalen i København: Nu har...
bt.dk
Daniel Agger inden finalebraget i...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx