Af Pelle Dam - 15/05-14 21:32; Opdateret: 15/05-14 22:36

Efter fire en halv måned i fangenskab: Dansker frigivet i SyrienEfter fire en halv måned i fangenskab: Dansker frigivet i Syrien

En dansk medarbejder fra Læger uden Grænser, der har været gidsel i Syrien, er blevet sat fri.

storybild

En dansk medarbejder fra Læger uden Grænser og vedkommendes fire kolleger, der siden 2. januar har været tilbageholdt i Syrien, er blevet frigivet.

Det oplyser organisationen i en pressemeddelelse.

Den 2. januar blev de fem medarbejdere taget til fange af bevæbnede personer i det nordlige Syrien, hvor de arbejdede på et hospital drevet at Læger uden Grænser.

Dansk gidsel hjemme igen
Dansk gidsel hjemme igen

Hospitalet tilbød medicinsk hjælp til befolkningen i området, som er hårdt ramt af konflikten i det borgerkrigshærgede land.

Tre af de tilbageholdte medarbejdere blev frigivet 4. april, mens de sidste to blev frigivet onsdag.

- Vi er meget glade og lettede over, at alle vores kolleger endelig er blevet frigivet, heriblandt vores danske kollega, som nu er ved at blive genforenet med sin familie, siger Michael Gylling Nielsen, der er direktør i Læger uden Grænser i Danmark.

Frigivet dansk soldat: Glæder mig til at se familien
Frigivet dansk soldat: Glæder mig til at se familien

- Det er utrolig rart at vide, at de er i god behold. Vi er dog også oprørte over den kyniske handling, der betyder, at den hårdt ramte befolkning afskæres fra den hjælp, de desperat har brug for, siger han.

Direktøren forklarer, hvor store konsekvenser gidseltagninger af nødhjælpsarbejdere kan have.

- Når nødhjælpspersonale direkte bliver angrebet, betyder det, at den livsnødvendige hjælp reduceres. Ofrene for denne handling er derfor på lang sigt det syriske folk. Godt 150.000 mennesker i Jabal Akkrad-regionen står nu uden vores hjælp, påpeger direktøren.

Efter en uge i fangenskab: Dansk gidsel frigivet i Ukraine
Efter en uge i fangenskab: Dansk gidsel frigivet i Ukraine

I andre regioner i det nordlige Syrien driver Læger uden Grænser fortsat projekter, men sikkerhedssituationen gør det ekstremt svært at give den nødvendige hjælp.

Hospitaler og sundhedsklinikker er blevet angrebet, og sundhedspersonale er blevet slået ihjel og truet af bevæbnede grupper, skriver organisationen.

Siden juni 2012 har Læger uden Grænser drevet midlertidige hospitaler og sundhedsklinikker i det nordlige Syrien.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx