11/04-18 01:12; Opdateret: 11/04-18 01:44

Trumps advokat revurderer betaling af pornostjerneTrumps advokat revurderer betaling af pornostjerne

Præsidentens personlige advokat Michael Cohen siger, at han i dag ville have håndteret prekær sag anderledes.

storybild

Washington. Michael Cohen, der er præsident Donald Trumps personlige advokat, siger i et interview, at han i dag ville have håndteret betalingen af pornoskuespilleren Stormy Daniels anderledes.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Udtalelserne faldt tirsdag aften i et interview med tv-stationen CNN og er de første fra Cohen, siden hans kontor og hjem blev ransaget af FBI mandag.

Michael Cohen siger, at han stadig er loyal over for præsidenten. Cohen betalte Stormy Daniels 130.000 dollar i slutningen af valgkampen i 2016.

Det skulle forhindre pornostjernen i at tale offentligt om et påstået seksuelt forhold mellem hende og Donald Trump.

Michael Cohen understreger i interviewet med CNN, at betalingen skete i fuld overensstemmelse med loven.

Advokaten tilføjer i øvrigt, at FBI-agenterne, der ransagede hans kontor og hjem, "var ekstremt professionelle, høflige og respektfulde", skriver Reuters.

Præsident Donald Trump har kaldt FBI's ransagninger "en skændsel".

Det er fortsat uklart, præcist hvad FBI-agenterne søgte efter under mandagens ransagninger.

En kilde med kendskab til sagen siger ifølge Reuters, at agenterne ledte efter information om betalingen til Stormy Daniels.

Ransagningskendelsen omfattede ifølge The New York Times også dokumenter, der kunne kaste lys over en betaling på 150.000 dollar til den tidligere Playboy-model Karen McDougal.

Efterforskningen skal ifølge Reuters' kilde afsløre, hvorvidt Michael Cohen har gjort sig skyldig i skattesvindel, skatteunddragelse, hvidvask af penge og andre ting - både privat og i sit arbejde for Donald Trump.

Kilden bekræfter, at FBI-agenterne ledte efter dokumenter om betalingerne. Det skulle dog ikke være "hovedfokus for denne del af efterforskningen", skriver Reuters.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Her får du fritidshuse med havudsigt...
bt.dk
Politiet hastet til havn - bil fundet...
bt.dk
Vejle ejer måltyv i Kinas bedste...
bt.dk
Politiet har afspærret park efter...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx