16/10-17 03:50; Opdateret: 16/10-17 04:21

Orkanen Ophelia nærmer sig Irland - alle skoler er lukketOrkanen Ophelia nærmer sig Irland - alle skoler er lukket

Voldsomme vindstød og kraftig regn ventes at ramme Irland, når orkanen Ophelia går i land mandag morgen.

storybild

Orkanen Ophelia er på vej mod Irland. Scanpix/Handout

Dublin. I Irland er myndighederne i fuld gang med at forberede sig på, at orkanen ved navn Ophelia mandag morgen ventes at ramme landet.

Alle skoler i Irland er således blevet beordret lukket mandag af de irske myndigheder. Det sker, fordi Ophelia forventes at bringe ødelæggelser og oversvømmelser med sig, når den går i land.

Irlands nationale meteorologiske tjeneste har advaret om "voldsomme og ødelæggende vindstød". Samtidig er der udsendt en rød advarsel, hvilket er tjenestens højeste niveau for en advarsel.

Myndighederne opfordrer også cyklister og bilister om at blive inden døre.

Ophelia blev i løbet af søndag nedgraderet til en kategori 1-orkan, efter at den tidligere var blevet opgraderet til en kategori 3-orkan.

Det amerikanske nationale orkancenter vurderer, at der kan falde mellem 50 og 75 millimeter regn, når orkanen rammer det vestlige Irland og Skotland.

Vindstødene forventes at nå hastigheder på 130 kilometer i timen. Der er tale om en orkan, når vinden blæser over 117 kilometer i timen.

Det er ikke unormalt, at orkaner af den styrke dannes over Atlanterhavet. Det er dog usædvanligt, at det er Europa, der bliver ramt.

Tilbage i 1961 blev Irland ramt af orkanen Debbie, der kostede 12 mennesker livet. Og Ophelia kan muligvis blive lige så voldsom.

Det siger klimatolog John Sweeney fra Maynooth University.

- Det kommer muligvis til at kunne sammenlignes med Debbie i 1961, som har præget mange af kystlinjerne på den irske vestkyst, siger han.

I britiske medier bliver Ophelia sammenlignet med en stor storm, der ramte flere dele af Storbritannien i 1987.

/ritzau/AP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kort efter hustruens død: USA's...
bt.dk
Drukneulykke ved Rødvig Stevns: Én...
bt.dk
Dansk kaffekæde i navneskifte - det...
bt.dk
Læge advarer: Alt for mange danskere...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx