25/10-17 11:38

Kenyas krise tager til før planlagt valgdagKenyas krise tager til før planlagt valgdag

Højesteret i Nairobi var ikke i stand til at udsætte omvalg efter kaotiske forhold under valgkamp.

storybild

Nairobi. Chefdommeren for Kenyas højesteret, David Maraga, siger onsdag, at højesteretten ikke er i stand til at behandle en begæring om at få flyttet torsdagens præsidentvalg, fordi der ikke er samlet tilstrækkeligt med dommere.

- Dermed vil valget finde sted torsdag, siger Kenyas valgkommission.

- Sagen kan ikke afgøres denne formiddag, da kun to af syv dommere var til stede. Han siger, at vicechefdommeren, Philomena Mwilu, ikke kunne være til stede, da hendes livvagt blev skudt og alvorligt såret tirsdag.

Domstolens mislykkede samling forstærker spændingerne i Nairobi, og Kenyas politi har sagt, at det ikke vil tillade demonstrationer - heller ikke oppositionens planlagte møde torsdag, hvor de har bebudet en boykot af valget.

Chefdommeren siger, at en anden af højesteretsdommerne var syg og ude af landet, mens en tredje ikke kunne få en flybillet til Nairobi. To andre "var ikke i stand til at komme".

Der skal være samlet mindst fem dommere for at træffe en afgørelse.

Philomena Mwilu var blandt de højesteretsdommere, som stemte for at annullere resultatet af valget 8. august. Det skete med henvisning til store uregelmæssigheder. Det er første gang i Afrikas historie, at det er sket.

En advokat fra oppositionen siger onsdag, at valget, som skal finde sted torsdag, ikke vil have nogen legitimitet, da der er sket ulovlige udnævnelser af personer i valgkommissionen.

Ved valget blev oppositionsleder Raila Odinga slået af den siddende præsident, Uhuru Kenyatta.

Præsidentvalget endte ifølge de officielle resultater med, at præsident Uhuru Kenyatta blev genvalgt med 54,27 procent af stemmerne, mens oppositionsleder Raila Odinga fik 44,74 procent.

Odinga klagede efterfølgende over, at valgsystemet var blevet hacket.

Han har desuden opfordret sine tilhængere til daglige protester.

Guvernøren i regionen Kisumu, der er styret af oppositionen, advarer om, at et oprør vil være legitimt, hvis valget finder sted torsdag.

- Et oprør er berettiget, siger Anyang Nyong'o.

Et af de syv medlemmer af landets valgkommission er flygtet ud af Kenya på grund af trusler.

Raila Odinga mener, at omvalget vil blive lige så hullet som det første valg.

Imens har præsident Uhuru Kenyatta kaldt højesteretsdommerne nogle "skurke".

Flere end 40 mennesker er blevet dræbt siden valget for over to måneder siden.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx