08/05-18 21:56; Opdateret: 08/05-18 22:20

Redaktør: Trump svækker troværdigheden i USA's aftalerRedaktør: Trump svækker troværdigheden i USA's aftaler

Trumps exit fra atomaftale med Iran svækker USA's evne til at indgå andre aftaler, mener redaktør.

storybild

Præsident Donald Trump har med sin exit fra en atomaftale med Iran nærmet sig Israel og Saudi-Arabien og skabt afstand til USA's europæiske allierede, vurderer Philip Christian Ulrich. Reuters/Jonathan Ernst

Washington, D.C.. Med sin beslutning om at trække USA ud af aftalen om Irans atomprogram har præsident Donald Trump svækket landets evne til at indgå internationale aftaler fremover.

Sådan lyder analysen fra udenrigsredaktør på netmediet Kongressen.com Philip Christian Ulrich.

- Det internationale samfund generelt og lande som Iran og Nordkorea specifikt vil sige: Det nytter jo ikke noget, at man indgår en aftale med én præsident, og så bare fordi Det Hvide Hus får ny beboer, skal man kaste det hele op i luften igen.

Aftalen med Iran betød, at USA suspenderede en række økonomiske sanktioner mod landet, mod at Iran reducerede antallet af centrifuger og tillod inspektioner af deres atomprogram.

Samtidig med at USA trækker sig fra aftalen om Irans atomprogram, er udenrigsminister Mike Pompeo på vej til Nordkorea.

Her håber Donald Trump, at USA og Nordkorea kan nå til enighed om en aftale om Nordkoreas atom- og missilprogram.

Philip Christian Ulrich noterer sig, at Donald Trump med beslutningen om at trække sig fra atomaftalen stiller sig på linje med Israel og Saudi-Arabien i højere grad end med de europæiske allierede.

En af Trumps argumenter for at forlade aftalen er eksempelvis, at aftalen ikke begrænser Irans aktivitet i Syrien og Yemen.

- Det er en amerikansk læsning af situationen i Mellemøsten, hvor man meget behændigt vender det blinde øje til, at Saudi-Arabien gør de samme ting i Syrien og Yemen, som man peger fingre af Iran for at gøre.

- Det efterlader nogle europæiske allierede med en stor beslutning, om de vil følge efter, siger Philip Christian Ulrich.

- Det kommer til at påvirke forholdet. Også fordi noget, der vil presse europæerne i den her sammenhæng, er en truende handelskrig.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Ny guldjagt: Superligaens storklubber...
bt.dk
Danske Lisbeth løsladt i Brasilien
bt.dk
Ståle frygter Europa-nedsmeltning:...
bt.dk
Kvindelig cyklist hastet til...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx