28/09-13 17:47

Hun vandt Miss World 2013Hun vandt Miss World 2013

Filippinsk skønhed kronet som Miss World 2013 Ved et glamourøst show i indonesiske Bali blev verdens nye "Miss" kåret. Filippinerne løb med titlen.

storybild

(Billede: Polfoto)

Filippinske Megan Young vandt lørdag titlen som Miss World 2013 i et glitrende show på Bali.

Hun slog fem andre finalister, deriblandt finalisterne fra Frankrig og Brasilien, og kunne dermed sætte sig i den trone, som stod klar til den kommende Miss World.

I en lang lyserød kjole sad hun mellem Miss Frankrig, som blev nummer to, på sin højre side, og Miss Ghana, som kom ind på en tredjeplads, på sin venstre.

Den kinesiske Yu Wenxia, som fik titlen i 2012, satte kronen på Youngs hoved, hvorefter Young blev spurgt, hvordan det hele føles.

- Jeg har ingen ord. Tusind tak, jeg lover at blive den bedste Miss World nogensinde, sagde hun.

Derefter sagde den 23-årige vinder, at hun ville være sig selv i alt, hvad hun laver, og dele alt det, hun ved.

Beslutningen om at afholde konkurrencen i verdens mest befolkede muslimske land, har vakt stor vrede i landet.

Konkurrencen skulle have været holdt i Sentul lidt udenfor den indonesiske hovedstand, Jakarta, men på grund af demonstrationer blev arrangørerne tvunget til at ændre lokalitet.

Arrangementet blev derfor flyttet til Bali, hvor hovedreligionen er hinduisme.

Nyhedsbureauet AFP skriver, at tungt bevæbnet politi med vandkanoner holdt vagt uden for showet i Nusa Dua i det sydlige Bali.

I alt deltog 129 kvinder i konkurrencen. 20-årige Malene Riis Sørensen, der er født i Haderslev, deltog fra Danmark.

/ritzau/


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx