Af - 02/02-14 21:00

Forsvunden dansker blev annonceret på storskærmForsvunden dansker blev annonceret på storskærm

Den danske kvinde, som meldes savnet i det uroplagede Ukraine, blev med navn og billede annonceret på stormskærm. Det er tankevækkende og aldrig sket før, siger dansk journalist i Kijev.

storybild

Den danske kvinde, som meldes savnet i det uroplagede Ukraine, blev med navn og billede annonceret på stormskærmen på Uafhængighedspladsen. Det er aldrig sket før, siger dansk journalist i Kijev. (Billede: Polfoto)

Den danske kvinde, som af Udenrigsministeriets Borgerservice er bekræftet meldt savnet, blev søndag aften annonceret med navn og billede på den gigantiske storskærm midt på Uafhængighedspladsen i det uroplagede Kijev.

Dansker meldes savnet i Ukraines kaos
Dansker meldes savnet i Ukraines kaos

Noget, som ifølge journalist og historiker med særligt kendskab til Ukraine, Johannes Wamberg Andersen, aldrig er sket før.

- Mig bekendt er der aldrig blevet annonceret savnede personer med navn og billede før. Og det er yderst bemærkelsesværdigt. Især når der er tale om en udlænding, siger Johannes Wamberg Andersen til mx.dk.

Han understreger, at han på ingen måde kan sige noget om, hvad der kan være sket med den danske kvinde. Det eneste han hæfter sig ved er, at hendes navn figurerer på en liste, som indeholder navnene på 30 ukrainere, som lige nu også er savnet.

Ukrainsk oprører: Jeg blev korsfæstet
Ukrainsk oprører: Jeg blev korsfæstet

- Folk, som tidligere har stået på den liste, er dukket op stivfrosne i skovbunden uden for byen, eller gule og blå som følge af de bank, de har fået. Og på baggrund af det, er der noget alvorligt i, at ledelsen af revolutionen hernede vælger at annoncere hende fra hovedscenen, fastslår han.

Rygter: Præsident er nu  indlagt på intensiv
Rygter: Præsident er nu indlagt på intensiv

Hiv fat i ambassaden
Budskabet fra scenen på Uafhængighedspladsen lød på, at folk, der enten så den danske kvinde eller havde oplysninger om hende, skulle henvende sig til den danske ambassade.

Over for DR sagde Udenrigsministeriets Borgerservice søndag eftermiddag, at de havde kendskab til sagen, men at de ikke ville kommentere den yderligere.

Ekspert om Ukraine: Vi står foran blodige dage
Ekspert om Ukraine: Vi står foran blodige dage

- Vi har tavshedspligt i personsager og kan derfor ikke komme med yderligere oplysninger, lød det.

Johannes Wamberg Andersen, som er bosat i Kijev, kender ikke selv kvinden og ved ikke, hvad hun laver i Ukraine. Men han hæfter sig ved, at kun hendes navn blev nævnt fra scenen.

- Det er meget specielt, at de gør det her og kun nævner hende. Tidligere er de savnede blevet omtalt i pressen, men aldrig officielt fra ledelsen af demonstranterne, siger han og giver en forklaring på, hvorfor lige den danske kvinde får særbehandling:

- Jeg tror, forklaringen ligger i dyderne helt tilbage fra Sovjettiden. Det gælder om at vise landets gode sider frem og være venlig over for fremmede. Og da de synes, at det er ekstra alarmerende, at der er tale om en forsvunden udlænding, går man til yderligheder, siger
Johannes Wamberg Andersen til mx.dk.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx