Af Mathias Tuxen - 03/09-17 19:14; Opdateret: 03/09-17 19:56

Tamara voksede op med en spøjs lyd i kæben: En morgen vågnede hun til et mareridtTamara voksede op med en spøjs lyd i kæben: En morgen vågnede hun til et mareridt

En australsk kvinde troede ikke, knæklyden i hendes kæbe var noget særligt - indtil smerterne pludselig begyndte at dukke op.

storybild

Arkiv: Shutterstock

Siden hun var helt lille, har 29-årige Tamara Minge fra Australien haft en uforklaring knæklyd i sin kæbe. Det gjorde aldrig ondt, så hun troede, at det bare var en ufarlig, medført skavank.

Det skulle senere vise sig at være langt fra tilfældet. Den uforklarlige knæklyd var nemlig et tegn på en sygdom, der ville komme til at koste den australske kvinde flere års smertehelvede og dyre hospitalsregninger.

Det skriver TV2 Norge og hjemmesiden Mamamia.

I slutningen af 2012 ændrede det hele sig for Tamara Minge.

»Det var først, da jeg vågnede om morgenen, at jeg ikke kunne åbne min mund mere end en fingers bredde. Rent fysisk - og på grund af smerterne - kunne jeg ikke åbne munden mere end det,« forklarer hun til Mamamia.

Tamara Minge, som er enlig mor til en datter på syv, henvendte sig hos en tandlæge, hvis bedste bud var, at hun havde slået kæben af led og derfor skulle besøge en specialist.

Det krævede en ti timer lang køretur på 425 kilometer for at besøge ansigtskirugen. Her blev hun opereret i et indgreb, som lægerne håbede kunne sætte Tamaras kæbe på plads. Indgrebet gjorde dog kun smerterne værre. Det viste sig nemlig, at Tamara Minge havde slidgigt (temporomandibular, red.) i begge sider af kæben, der er karakteriseret ved smerter i kæbemuskler og led samt knæklyde under bevægelse.

2 year birthday today to my titanium jaw. Time fly's!

A post shared by Tamara Minge (@tam_ayva) on

Smerterne og den begrænsede funktion i kæben betød også, at Tamara Minge var nødsaget til at spise med en teske.

Hendes mareridt stoppede dog ikke der - det var først lige begyndt.

I november 2013 gennemgik Tamara Minge en operation, hvor begge kæbesamlinger blev udskiftet med to metalstykker. Der var bare det problem, at hun var allergisk overfor metallet, hvilket lægerne havde overset.

Hun blev nu plaget af en hævet kæbe, uafbrudt smerte samt hudproblemer i højre side af ansigtet. Det var først for knap et år siden, i august 2016, at Tamara Minge undergik en succesfuld operation, hvor metalstykket i venstre blev udskiftet med allergivenlige titaniumdele. Smerterne er dog ikke forsvundet fra højre side af ansigtet og bliver med tiden kun værre. For hun mangler stadig at få udskiftet metalstykket i højre kæbe. Men da indgrebet koster i omegnen af 150.000 kroner, så det bliver ikke inden for nærmeste fremtid, da hendes økonomi i forvejen er tynget af mange års lægehjælp og operationer.

»Nogle dage er bedre end andre. Og nogle dage er værre end andre smertemæssigt. Jeg kan ikke huske, hvordan det føles ikke at have hovedpine og en konstant smerte i kæben,« forklarer hun.

Crazy to think and see I have 2 titanium jaw joints held in place by 24 screws!

A post shared by Tamara Minge (@tam_ayva) on

En af Tamara Minges gode veninder har nu oprettet en donationsside med det formål at indsamle nok midler til at betale for den yderst komplicerede operationen, så hendes veninde kan blive fri fra smerterne.

Til det australske medie News.com.au forklarer Tamara Minge, hvilke konsekvenser hendes tilstand har haft - og potentielt yderligere kan skabe.

»Der er den risiko, at jeg bliver lam i ansigtet, så jeg ikke engang kan blinke eller løfte et øjenbryn,« siger Tamara Minge til News.com.au og tilføjer:

»Jeg ser andre mennesker på min alder, som tager på ferier, køber huse og biler. Alt mit arbejde og mine opsparinger går til min kæbe. Mit liv i 20'erne har været centreret omkring lægebesøg.«

Tamara Minge er også bekymret for sin datter, der har været med på sidelinjen under det mangeårige sygdomsforløb, hvilket har været hårdt på alle måder.

A post shared by Tamara Minge (@tam_ayva) on

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx