07/01-18 18:35

Svensk politi: Eksplosion kom sandsynligvis fra håndgranatSvensk politi: Eksplosion kom sandsynligvis fra håndgranat

En eksplosion, der søndag kostede en mand livet, stammer formodentlig fra en håndgranat, siger svensk politi.

storybild

En mand, formodentlig i tresserne, skulle angiveligt have taget fat i en genstand, der derefter eksploderede. Politiet mistænker, at genstanden var en håndgranat. Scanpix/Henrik Montgomery/arkiv

Stockholm. Svensk politi mistænker, at det var en håndgranat, der søndag formiddag eksploderede ved metrostationen Vårby Gård uden for Stockholm.

- Det mest sandsynlige er, at det var en håndgranat, som eksploderede. Helt sikre kan vi dog ikke være, før teknikerne er klar med deres undersøgelse, hvilket sandsynligvis bliver senere i næste uge, siger indsatschef hos svensk politi Lars Bröm i en pressemeddelelse.

Eksplosionen sårede en mand og en kvinde. De blev hastet til hospitalet, hvor manden afgik ved døden omkring kl. 14.30.

Den dræbte mand formodes at være i tresserne, og den sårede kvinde er formodentlig 45 år. De to personer var et par.

Ifølge Sven-Erik Olsson fra Stockholms politi har manden samlet noget op, der har ligget på jorden, og så eksploderede det.

Der findes ingen tegn på, at kvinden og manden har været mål for et angreb. Politiet har ikke omtalt eksplosionen som en terrorhændelse.

Abdullah Özmen, der har en spillebutik, som ligger 50 meter fra metrostationen, fortæller, at braget kunne høres inde i butikken.

- Vi hørte eksplosionen. Da vi gik udenfor, så vi to personer, som lå på jorden, siger han til nyhedsbureauet TT.

Vårby Gård ligger cirka 15 kilometer sydvest for centrum af Stockholm.

/ritzau/TT

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

'OK18 handler om noget HELT andet end...
bt.dk
Rane Willerslev: Jeg har både angst...
bt.dk
Vidste du det? Det sker der med dine...
bt.dk
Camilla Framnes afslører: Jeg har...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx